Fortsæt til indhold

Musikalsk foredrag

Kultur og byliv
gs

Peter Dencker fra Kristrup spiller med mange af de store musikernavne i ind- og udland. Om det er folk, pop/rock eller funk/soul, så kalder mange kunstnere på Peter Dencker til at sidde foran tangenterne til små og store koncerter.

Keyboardspilleren er en af landets mest brugte sideman-musikere, og han har en lang erfaring både på de danske og de udenlandske musikscener.

Peter Dencker fortæller tirsdag 31. maj i Rocketten, Randers Musikskole, om, hvordan musikken blev hans metier, hvordan man klarer sig i branchen og om sin karriere som musiker i forskellige bands og med forskellige solister. Han spiller også et par numre sammen med Jacob Venndt, forperson i DMF Randers.

Alle er velkomne og der er fri entré