Fortsæt til indhold

Hotel Randers med på noderne

Byder på et bredt program af jazz, pop og rock i gården og på Hornsleth.

Kultur og byliv
gs

Hotel Randers har fået rigtig god respons fra musikglade randrusianere på hotellets brede udbud af forskellige kunstnere og koncerter.

»Vi har de seneste år gjort os umage med at bringe hotellets faciliteter i spil på nye måder. Det har betydet, at vi har afviklet nye typer koncerter i både vores store sal, i gården og ikke mindst i cocktail og vinbaren Hornsleth. Det har byen taget godt i mod – og udover det stærke Randers Festuge program og klassikeren Jule Jazz 14., 15. og 16. december er vi klar til at kunne melde ud med endnu et par spændende arrangementer,« fortæller Sven N. Eskildsen, Hotel Randers, i en pressemeddelelse.

Things We Do For Love

Det kan kun blive godt, når Ivan Pedersen, Peter Busborg og Jørgen Thorup træder op på Hotel Randers Scenen 30. september, lyder det videre.

Trioen stiller op som de er: tre mand, tre håndholdte instrumenter, tre stemmer og en posefuld gode sange. De tre har spillet på kryds i masser af spændende sammenhænge med andre kendte bands og navne. Hos Things We Do for Love finder man sange, der handler om Søvnløshed, Samfundets tilstand under MeToo, Forladthedsfølelse, Dans i eget hjem, Politik, Rummets og menneskehedens opståen, jalousi, skrivekrise, tidens trends og meget andet - jo, det meste er med.

»Vi kommer desuden til at præsentere masser af musik sommeren over. Vi er lige nu ved at lægge aller-sidste hånd på programmet, der vil byde på et bredt program af jazz, pop og rock i gården og på Hornsleth,« tilføjer Sven Nørskov Eskildsen.

Jul på hotellet

Traditionen tro bliver Hotel Randers igen i år pyntet op til jul. Og igen er det Bering Blomster, der får lov at trylle med julepynten, så alt er klar til endnu en musikalsk juleklassiker. Akkompagneret af landets bedste korstemmer og superpianisten Jacob Christoffersen inviterer de to jazz- og soulsangerinder, Sinne Eeg og Christina Boelskifte, den 11. november til Amazing Christmas.