Fortsæt til indhold

Sommerfest i Harridslev

Kultur og byliv

Der er lagt op til tre festlige dage, når SMIFF holder sommerfest på sportspladsen i Harridslev 16.-18. juni.

Der vil være hoppepuder, gadefodbold, moderne femkamp, nøgle-konkurrence, Kidz Night, helstegt pattegris og meget mere.

Torsdag aften er der spisning i teltet med musik: ”Som et strejf af en dråbe - en historie om Kim Larsen – vol. 2”. Sang og musik af Peter Wildmand og fortælling af Jan Iversen og Karsten Danielsen.

Fredag forløber traditionelt med Kildebiler-stafet, helstegt pattegris, ”Kidz-Night” i hallen og ikke mindst fadøl og moderne femkamp for de voksne barnlige sjæle.

Lørdag morgen er der kaffe og rundstykker til alle de morgenfriske. Igen i år vil der være høvdingeboldturnering, inden den legendariske gadefodboldturnering bliver skudt i gang.

Festlighederne afsluttes lørdag aften med ”DJ Bobby Crosshaw” .