Koncert i regnbuen på toppen af Aros
Jazz-indie-orkestret Girls In Airports indtager under Aarhus Jazz Festival terrassen på toppen af Aros, omgivet af Olafur Eliassons kunstværk Your Rainbow Panorama.
Når festugen er i gang, er en af de koncerter, man kan høre, omgivet af alle regnbuens farver. Det er nemlig Aros, der lægger tag til, når Girls in Airports spiller koncert 19. juli kl 18.
Der er nemlig plads på tagterassen i midten af Olafur Eliassons kunstværk Your Rainbow Panorama. I daglig tale af mange blot kaldt ”regnbuen” ovenpå Aros.
Girls in Airports er blevet beskrevet som en unik blanding af nordisk lyrisk jazz, med indie-rock påvirkninger og lyde fra hele verden, og det danske band er kendt for deres fængslende lydlandskaber, der krydser musikalske genrer og geografiske grænser.
Siden Girls in Airports fandt sammen i 2009 har de konstant søgt at udvide deres lydunivers med nye musikalske inspirationer – på tværs af moderne jazz, global folklore, minimalisme, synthesizer-musik og en atmosfærisk lyd, der har fået anmelderne til at sammenligne bandet med så forskellige navne som Brian Eno, Radiohead, King Crimson, Jon Hassell, Sun Ra og Jan Garbarek.