Præsteklumme: Selv Vorherre holdt en fridag

Ferietid.

Noget, som de fleste glæder sig til og måske i al hemmelighed også frygter. Ja, måske er det kun mig, eller måske har jeg lige afsløret en stor statshemmelighed blandt børnefamilier?

For hvor meget vi end glæder os til rigtig at få slappet af eller komme ud og opleve spændende ting, så er ferien sjældent så eventyrlig, som mange af os drømmer om.

For det første er det noget af en hård opbremsning, hvis man på sit arbejde har kørt med 200 kilometer i timen helt op til ferien, og så pludselig tøffer af sted med 20 kilometer i timen. Det kan være svært at falde til ro, hvis man har løbet stærkt i lang tid. Der skal lige noget tid til, førend man får pulsen ned.

For det andet er mange af os ikke vant til at være så mange uger sammen med vores familie døgnet rundt. Forskellige og modsatrettede forventninger og behov kan blive en sprængfarlig cocktail, og ferien kan let blive langt mindre hyggelig end forventet.

Også selvom man elsker sin familie over alt på jorden og faktisk godt kan lide at være sammen med dem.

Men med ferieforventninger og forventninger i det hele taget er der en risiko for, at man let kommer til at ase og mase for at gøre alle glade, men det ønskede resultat udebliver.

Hvad kan man gøre? Sæt barren lavt.

Det lyder enkelt men ikke nødvendigvis i praksis. For det kan være mere end ualmindeligt svært, og det er ikke, fordi der er noget i vejen med at gøre sig umage – det skal man altid gøre – men måske bliver kravene, man stiller til sig selv for store og umulige at indfri.

Så sæt barren lavere. Zoom ind på de små detaljer og blæs de små oplevelser op til kæmpe begivenheder. Lav en vandglidebane på græsplænen i styrtende regn og med buldrende torden i baggrunden og oplev det som en eventyrlig rejse.

Sæt barren og forventningerne lavt i forhold til sig selv og de andre, så har man meget større chance for, at ferien bliver, som man havde håbet på.

Selv Vorherre holdt en fridag, hvor han lavede absolut ingenting.

Jesus gik heller ikke rundt og helbredte og underviste alle sine vågne timer. Han hvilede også.

Faktisk hvilede han ofte, inden han gik i gang med sine daglige gøremål. Med et moderne udtryk: Han ladede op, inden han skulle i gang, ja, han ladede også op i løbet af dagen.

Måske blev kontrasten mellem hverdag og ferie ikke så stor og forventningerne ikke så urealistiske, hvis vi fik lidt mere feriestemning og enkelthed ind i hverdagen.

Måske ville forventningspresset på ferien blive mindre og chancen for succes højere. I ferien og i hverdagen.

God sommer.