Aktivitetskalender
Musik
Tredje sommerkoncert. Tirsdag 19. juli i Sct. Mortens Kirke ved organist Christian Præstholm (Sct. Mortens Kirke, Randers). Klokken 19.30. (Fri entré)
Teater
Hemmeligheden om Randers - usynligt teater på den magiske måde. Randers Bibliotek. To år frem kan du komme på tur med byens tre store forfattere: Karin Michaëlis, Henrik Pontoppidan og Steen Steensen Blicher. (Fri entré)
Udstillinger
Skæve Streger - udstilling med værker af Hans Sandberg (DK). Til lørdag 20. august på GAIA Museum Outsider Art. Malerier og tegninger af Hans Sandberg (1950-2016), der på bramfri og fængslende vis skildrer et liv med skizofreni, angst og ensomhed. Med sine selvbiografiske motiver peger værkerne på et universelt menneskeligt behov for at udtrykke sig. Mandag til torsdag klokken 10-16, fredag klokken 10-14 og lørdag klokken 10-15. (Fri entré)
Særudstilling med Kenneth Rasmussen. Til søndag 21. august på Randers Kunstmuseum. I den første store soloudstilling på et dansk kunstmuseum med kunstneren Kenneth Rasmussen (f. 1971) præsenterer Randers Kunstmuseum Rasmussens monumentale skulpturer i strik, keramik og linoleumssnit fra 2000 til 2022. Klokken 10-16. (Entré)
Sommerferie i Sparebøssemuseet. Til fredag 12. august på Sparebøssemuseet. Et museumsbesøg behøver ikke at være kedeligt. Sparebøssemuseet i Randers er nemlig en oplevelse for både børn og voksne. Alle hverdage fra klokken 10. (Fri entré)
Børn
Sjov sommer på Håndværksmuseet. Til lørdag 6. august på Museum Østjylland - Håndværksmuseet Randers. I børnenes skoleferie kan du være med, når der er sjove og hyggelige ferieaktiviteter for børn på Håndværksmuseet. Det er hver tirsdag, torsdag og lørdag. Klokken 12-16. (Fri entré)
Sommersjov på Museum Østjylland. Til søndag 7. august på Museum Østjylland - Kulturhuset. Der er sker en masse ting for hele familien i sommerferien på Museum Østjylland. Kom og vær med! Klokken 10-16. (Fri entré)
Øvrigt
Sommerbogen. Til lørdag 20. august på Randers Bibliotek. Det er en læselyst-konkurrence, som løber fra den 10. juni til den 20. august. (Fri entré)
Sommerlæsebanko. Til lørdag 20. august på Randers Bibliotek. Det er en læselyst-konkurrence i Randers Kommune, som løber fra den 10. juni til den 20. august. (Fri entré)
Bliv bibliotekshelt. Til lørdag 6. august på Randers Bibliotek. Få inspiration til dit besøg i børnebiblioteket. (Fri entré)
Kulturhusets sommerløb: Byens helte. Til søndag 7. august på Randers Bibliotek. Bliv klogere på nogle af de randrusianske helte, der har sat deres præg på byen. (Fri entré)
Workshop: Lav din egen keramik. Onsdag 13. juli i Underværket. Er du vild med keramik? Nu har du muligheden for selv at få fingrene i leret og lave din egen keramik. Du kan lave din egen skål, vase, lille fad, kop eller kreere en anden mindre ting - for eksempel en figur ud fra din fantasi. Klokken 17-20. (Entré)
Sommercafé ved Mette Olesen Krawiec. Onsdag 13. juli i Kristrup Kirke klokken 09.30-11.
Guidet SUP-tur på Nørreå/Gudenå. Onsdag 13. juli og onsdag 20. juli ved Randers City Camp. Tag med på en hyggelig guidet tur på Nørreå og Gudenåen. Instruktøren vil tage jer med på en unik oplevelse, hvor I kommer til at padle i let strømfyldt vand. Klokken 10-12.30. (Entré). Arrangør: Hav&Fjord.
Rundvisning på Randers Bryghus. Onsdage til og med uge 35 på Randers Bryghus. På onsdage viser Brygmesteren rundt i det lille hyggelige bryggeri. Han fortæller med sin store viden om øllet og øllets historie. Normalvis er det om onsdagen, der tappes, så der er mulighed for at smage friskbrygget øl. Klokken 10. (Fri entré)
Nørkleklub. Onsdag 13. juli i Johanneskirken. Nørklerne mødes den anden og fjerde onsdag i måneden klokken 14.30 til 16.30. Kom og vær kreativ eller få hjælp af nørklerne. For alle, der har lyst til hyggeligt samvær.
Guidet Kajak tur på Nørreå/Gudenå. Torsdag 14. juli ved Randers City Camp. Tag med på en hyggelig guidet tur på Nørreå og Gudenåen. Instruktøren vil tage jer med på en unik oplevelse, hvor I kommer til at padle i let strømfyldt vand. Klokken 10-12.30. (Entré). Arrangør: Hav&Fjord.
Sejltur i Naturpark Randers Fjord. Torsdag 14. juli på Lillebjørn. Sejltur med det historiske skib Lillebjørn rundt i Danmarks eneste flodhavn og ud i Naturpark Randers Fjord til Dronningborg Bredning. Klokken 16-17. (Entré)
Åben StrikkeCafé på hovedbiblioteket. Lørdag 16. juli på Randers Bibliotek. Kom til StrikkeCafé på hovedbiblioteket. Klokken 10-12. (Fri entré)
Kajaktur til Pollerne med madpakke og badetøj. Lørdag 16. juli og søndag 17. juli ved Udbyhøj Lystbådehavn. Gå ikke glip af denne helt fantastiske kajaktur for hele familien. Fra 16. juli må man efter fuglenes yngletid igen gå på land på Pollerne. Pollerne ligger helt ude ved udmundingen af Randers fjord, hvor fjord og havet mødes. Klokken 10-14. (Entré). Arrangør: Hav&Fjord.
Banko i Linde Forsamlingshus. Mandag 18. juli i Linde Forsamlingshus. Der er mange gode gevinster. Vi spiller blandt andet om gavekort til supermarkeder og kødpakker. Der er mulighed for flere ekstra spil, som for eksempel kortspil, lotterier og så videre. Vi giver gratis kaffe, hvis du selv tager en kop med. Klokken 18.30. (Fri entré)
Byvandringer i Randers’ historiske bycentrum. Tirsdag 19. juli på Rådhustorvet. Vores lokale Randers-guider fortæller om Randers-bys begivenhedsrige historie, de gamle huse, torve og stræder, kendte personligheder og alt andet, der kendetegner Randers’ kulturarv og moderne byliv. Et par legender og nogle skrøner bliver der også tid til. Klokken 11. (Entré)
Bankospil. Tirsdag 19. juli i Asferg Forsamlingshus klokken 19-21.30. (Fri entré)
Sommercafé ved Susanne Therese Hjørlund. Onsdag 20. juli i Kristrup Kirke klokken 09.30-11.
Workshop: Lav din egen keramik. Onsdag 20. juli i Underværket. Er du vild med keramik? Nu har du muligheden for at lave din egen til denne formiddagsworkshop i skolernes sommerferie. Klokken 10-13 og 15-18. (Entré)
Motor Onsdag. Onsdag 20. juli ved Uggelhuse Forsamlingshus. Det er for alle motorentusiaster. Man kan selv have et motordrevet køretøj med, eller man kan komme og kigge. Bod åben med øl/vand, is, pølser og begrænset antal flæskestegssandwich. Klokken 18. (Fri entré)