Hip hop-trio gæster Fed Fredag
Hip hop/rap-trioen Ude af Kontrol er, som navnet lægger op til, kendt for at skubbe til grænsen, og det er ikke unormalt, at en koncert med bandet bliver stoppet undervejs grundet et for vildt publikum.
Fredag 22. juli klokken 20, giver Ude Af Kontrol koncert til Fed Fredag på Friluftsscenen i Tivoli Friheden.
Englando, Balken og Munken har i et halvt årti skabt en bølge af hits og opnået mere end 260.000.000 streams alene på Spotify, hvor drengene i den grad er vokset med opgaven i takt med deres stigende popularitet.
På trods af meget begrænset kommerciel support har Ude Af Kontrol formået at vokse sig til en af de største artister herhjemme - målt på både antal af streams samt tilslutningen til deres koncerter.
Inden hver Fed Fredag kan du varme op til aftenens koncert med kolde øl, lækre drinks og livemusik.
Til Fed Fredag 22. juli klokken 18 spiller Henrik Johannessen live på Det Grønne Torv i Friheden. Klokken 19 giver sangerinden Amea livekoncert ved Frihedens Gin-Bar.
Der er adgang med koncertbillet eller Sæsonkort Deluxe, Platin, Studie & Senior. Billetter kan købe på friheden.dk.