Fortsæt til indhold

Celtic Blues i gården bag Hotel Randers

Kultur og byliv

Folkemusik i Randers er på den sidste fredag i måneden, 29. juli, tilbage i gården bag Hotel Randers.

Det bliver under overskriften Celtic Blues, hvor Jens Falck og Doug Morter står for musikken.

Jens Falck var for år tilbage en del af Djurslands-spillemændene. Senere flyttede han til Sverige, men nu er han tilbage på hjemmebane med guitar, violin og masser af blues, country og bluegrass.

Doug Morter har i mange år været Jens Falcks musikalske makker, og med sin baggrund i blandt andet Albion Band, Magna Carta og Hunter Muskett samt ikke mindst med Jerry Donahue supplerer de to hinanden i alle genrer fra folkballader over fingerpicking blues til irske jigs.

Det er også Folkemusik i Randers, der står for musikken 5. august med Strong Ale bestående af Martin Dale og Brian Armstrong, der leverer irsk og skotsk musik fra scenen bag Hotel Randers.