Gudstjeneste i det fri på Helgenæs
Efter gudstjenesten er der vandring til Ellemandsbjerget.
sra
Fra 27. til 31. juli er der vandsportslejr på Valfart på Helgenæs. Den afsluttes søndag med en gudstjeneste i det fri.
Pilgrimspræst Elisabeth Lidell forestår gudstjenesten, og husorkesteret medvirker. Temaet er ”Guds spor i livet - og ringe i vandet”. Gudstjenesten transmitteres også direkte i radioen på DR’s P1.
Efter gudstjenesten er der udvidet kirkegang til Ellemandsbjerget, hvor turen går over marker og gennem skov, inden der bliver vandret tilbage langs stranden. Der er der også mulighed for at bade, inden turen slutter tilbage ved friluftsbasen.
Medbring klapstol, madpakke, drikkelse og eventuelt badetøj til dagen.