Kunstudstilling i festugen
Randers Kunstforening byder i festugen på udstillingen 'Home And Away' med de tre anerkendte kunstnere Mette Juul, Søren Hüttel og Jens Axel Beck.
Randers Kunstforening følger i Randers Festuge op på sidste års succesudstilling med tre nye kunstnere med baggrund fra Randers-området.
Det er de anerkendte kunstnere Mette Juul, Jens Axel Beck og Søren Hüttel, som har været ”Away, men nu kommer home” i forbindelse med Randers Festuge.
Det sker i Helligåndshuset lørdag 13. august med fernisering, hvor også borgmester Torben Hansen (S) deltager og holder åbningstalen.
Kunstnerne er til stede, og der er efterfølgende kunstnerdialog.
Kunstnerne fortæller, de glæder sig til at vise deres kunst for kunstforeningens medlemmer, byens borgere og festugens mange gæster.
Alle har opnåede stor anerkendelse for deres kunst og deltaget i en lang række udstillinger, udsmykninger, installationer og publikationer i ind- og udland.
Udstillingen kan ses i hele festugen og desuden torsdag 25. til lørdag 27. august.