Fortsæt til indhold

Koncert-fortælling i Virring Kirke

Kultur og byliv
gs

Virring Kirke er onsdag 24. august ramme om en koncert-fortælling om ’Frans af Assisi’ med harpenist Trine Opsahl og skuespiller Ellen Dahl Bang.

’Frans af Assisi’ er en smuk historie om en mand og hans indre rejse, med fokus på hans drømme og visioner. Det er historien om et menneske, der kæmpede med sig selv, sine medbrødre og livet selv i sine bestræbelser på at nå en højere bevidsthed. Han blev født til et liv i rigdom, men valgte et liv som fattig munk. Han havde en overvældende glæde ved livet og kærlighed til alt levende.

Trine Opsahl er komponist, harpespiller og CTHP (Certified Therapeutic Harp Practitioner). Hun arbejder til dagligt som harpeterapeut på to danske hospicer.

Ellen Dahl Bang er uddannet skuespiller og cand.mag. i teatervidenskab.

Alle er velkomne til koncerten, og der er gratis entré.