Stort udvalg i vinyler til pladebørs i Hammel
jr
Den årlige pladebørs i InSide i Hammel finder sted lørdag 3. september klokken 10 - 15.
Salget af vinylplader har de seneste år været i konstant stigning, og mange af de ældre pladeudgivelser udgives igen i en ny teknisk forbedret udgave. Der er dog stadig mange, der ønsker de tidlige udgivelser, hvilket der bliver mulighed for på pladebørsen i Hammel. Der vil være masser af bordmeter i InSide med plader.
De handlende er både fra nærområdet, men Tyskland, Fyn og andre områder af Danmark vil også være repræsenteret på børsen. Der kommer også en sælger fra Aalborg, som er specialist i country plader og med et meget stort udvalg. Ellers vil der være mange genrer inden for musikkens verden at finde.