Fortsæt til indhold

Djursland er stærkt repræsenteret til årets Åbent Landbrug

Når der 18. september er Åbent Landbrug over hele landet, er Djursland stærkt repræsenteret med to åbne landbrug og to rundvisningsgårde.

Kultur og byliv

Djursland er stærkt repræsenteret, når der 18. september er Åbent Landbrug over hele landet klokken 10-16. I år er der nemlig mulighed for at komme helt tæt på fire forskellige landbrug.

Det skriver Djursland landboforening i en pressemeddelelse.

I kan komme til Åbent hus, hvor man på egen hånd kan komme tæt på dyrene og landbrugsmaskierne. Hvor der er masser af aktiviteter for store og små, så som at klappe en kalv, bage snobrød over bål, tale med en rigtig landmand, lege i halm og meget mere.

Poul Otto og Jette byder velkommen Dalkær i Trustrup. Pressefoto
Ib Damgaard Andersen holder pbent landbrug på Heden Jersey i Hornslet. Pressefoto

På Djursland er det Poul Otto og Jette på Dalkær, Fladstrupvej 5, 8570 Trustrup, og Lisbeth og Ib Damgaard Andersen på Heden Jersey, Lindå Hede 8, 8543 Hornslet.

En anden mulighed til Åbent Landbrug er en rundvisning, hvor værten viser en mindre gruppe af gæster rundt på gården og fortæller om bedriften, hverdagen, dyrene og maskinerne. Disse rundvisninger bliver hurtigt booket, så det er med at være hurtig, hvis man ønsker sådan et besøg.

Peter Koustrup byder indenfor på Varbjerggaard i Balle. Pressefoto

På Djursland er det Peter Koustrup, Lunbakkevej 14, 8444 Balle, som byder indenfor på Varbjerggaard, som er en konventionel svineproduktion, og familien Thomsen, Skansevej 3, 8586 Ørum, som driver en gård med mælkeproduktion med 240 malkekøer og 60 kalve.

Så er du klar til at opleve landbrugets dyr og maskiner, få sjove oplevelser og en masse frisk luft, kan du på booking.aabentlandbrug.dk og booke en billet hos en vært nær jer, og på værtens side læse meget mere om, hvad du kan opleve.