I 1950'erne var man også woke
Samfundsdebattør, dr. Phil. Michael Böss fortæller om kampen fra borgerrettigheder til nutidens identitetspolitik og Woke-bølge.
Woke bliver både brugt som identitetspolitisk statement og som politisk skældsord, men hvordan er det kommet fra 50’ernes kamp for borgerrettigheder til nutidens identitetspolitik og Woke-bølge? Mikael Böss guider os gennem emnet 15. september ved teamaften kl. 19 i Johannesgården.
Aktiv samfundsdebattør og lektor emeritus, dr. Phil. Michael Böss giver en kritisk vurdering af nutidens identitetspolitik og Woke-bølge.
Vi tager turen fra 1950’ernes borgerrettighedskamp i USA, hvor begrebet Woke opstod, til i dag, hvor det er anvendes som identitetspolitisk og aktivistisk begreb, der betegner oplevet social, køns- og racemæssig uretfærdighed.
Men hvordan passer det ind i en dansk sammenhæng? Er der tale om fremskridt eller tilbageskridt? Er det noget, vi bør tage stilling til eller blot lade drive over?
Michael Böss har den første af tre temaaftner hen over efteråret. 5. oktober er der Temaaften med Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør på Køn, om kønsroller og kønsidentitet, og 17. november er der Temaaften ved professor, ph.d. Mikkel Thorup om konspirationsteorier.