Teater har premiere på katastrofe-stykke efter dramatisk uheld

De har arbejdet hårdt på Aarhus Teater for at blive klar til premieren 1. september på stykket ’Melancholia’.

For 12 dage siden brækkede Anne Plauborg under prøverne en arm og en fod i forbindelse med et uheldigt fald, og Rikke Lylloff overtog rollen. Hun har haft mere end travlt lige siden, og der blev holdt tekniske prøver på stykket så sent som på dagen op til aftenens premiere.

Den dramatiske optakt lægger op til et lige så dramatisk stykke, der bygger på Lars von Triers film, ’Melancholia’. Den begynder med et festligt bryllup og slutter med dommedag.

Først er det Justines bryllupsdag, men selvom hendes søster Claire, der spilles af Mette Døssing, har sat rammerne for et overdådigt bryllup, er hun ikke for alvor til stede. Hendes depression gør det umuligt at deltage i festlighederne, og festen bliver langsomt trevlet op af natten.

I stykkets anden del viser planeten Melancholia sig på himlen, og det bekymrer Claire. Justine derimod bader sig i planetens altødelæggende skær. Modsat Claire kan hun nemlig bære Melancholias destruktive potentiale.

Foruroligende smukt

I dag fremstår melankoli som noget foruroligende, men smukt. I Lars von Triers version får melankolien form af den planet, der medfører jordens undergang – men ikke entydigt som noget negativt. Der er nemlig også noget forløsende og udfriende over enden på det hele. Et endegyldigt svar på en længsel efter ikke at være her mere. Noget på en gang mørkt og varmt, skriver Aarhus Teater i en pressemeddelese.

»Jeg synes, det er ret vildt, at Lars Von Trier lader det komme så vidt at verden går under. Mange andre fortællinger er mere trøstende eller advarende: Lars Von Trier er så kompromisløs i sit virke som kunstner, måske fordi han var i en meget depressiv tilstand da han lavede den, at han går hele vejen og simpelthen lader verden gå under. Det er følelsen af at falde ned i afgrunden. Det er ret radikalt. Og det er ret mørkt,« siger instruktøren Anja Behrens.

Kollektiv angst

Med Melancholia sætter Aarhus Teater spot på den kollektive angst, vi kan føle, når vi står over for kriser, vi på den ene side ønsker at fortrænge, på den anden side ønsker at fikse. Sådanne kriser er ikke svære at pege på i vores samtid: klimakrisen melder sig som den altoverskyggende dommedag i horisonten, men også den helt konkrete, der udspiller sig lige nu i Danmark og Europas baghave.

I Melancholia oplever Claire den ultimative magtesløshed, som vi kender fra os selv i vores omgang med disse kriser. Men Justine kender til den følelse indefra. Og derfor vælter den hende ikke omkuld, da den også banker på i det ydre: da Melancholia nærmer sig er det Justine, der kan skærme både Claire og sin lille nevø, Leo.

»For mig er en af stykkets store overskrifter et spørgsmål: hvad sker der, når verden falder fra hinanden: hvad betyder undergang? Jeg vil gå så langt som til at sige, at forestillingen peger på en kollektiv angst i verden i forhold til, hvordan vi håndterer alle de horrorscenarier, vi bliver konfronteret med. Og det skaber en kollektiv angst blandt os, der på en gang forsøger at fortrænge det og at fikse det. Det er to meget forskellige drifter, vi skal håndtere: lukke øjnene eller ordne det,« siger Anja Behrens.