Fortsæt til indhold

Aktivitetskalender

Kultur og byliv

Musik

Koncert med H.P. Lange og Paul Banks. Torsdag 15. september ved Folkemusik i Randers. Vi glæder os til at få besøg af to helt unikke guitarister - Paul Banks og H.P. Lange. Klokken 20. (Entré)

Hardinger Band i Langå. Lørdag 17. september i Langå Idrætscenter. Fed rock i Langå Idrætscenter! Klokken 18.30. (Entré)

Koncert i Dronningborg Kirke. Tirsdag 20. september. Med Lars Frost og Dorthe Elsebeth Larsen. En koncertaften, hvor operasanger Dorthe Elsebeth Larsen og den syngende sygeplejerske Lars Frost leverer et varieret program, der spænder fra opera over operetter og musicals til danske sange. Klokken 19.30.

Fællessang i sognegården. Onsdag 21. september i Haslund Sognegård. Vi vil synge kendte sange og salmer fra den nye højskolesangbog og måske lære et par nye. Der bliver også mulighed for at foreslå en sang. Klokken 16.30-17.15.

Teater

Hemmeligheden om Randers - usynligt teater på den magiske måde. To år frem kan du komme på tur med byens tre store forfattere: Karin Michaëlis, Henrik Pontoppidan og Steen Steensen Blicher. Fra Randers Bibliotek. (Fri entré)

Teaterleg i Voruphuset. Fredag 16. september i Voruphuset. Har du lyst til at spille teater på en uforpligtende måde, så kom og vær med. Der er ingen krav til særlige kvalifikationer, og der er også brug for personer bag scenen til kostumer og rekvisitter samt lys og lyd. Klokken 9.30-12. (Fri entré)

Udstillinger

Udstilling om Elværket i Værkets foyer. Til onsdag 28. september på Værket. Musikhuset Værket har til huse i byens gamle elværk. I 1906 indviede man elværket, og dermed kan man tale om det moderne gennembrud i byens historie. I Værkets foyer kan du se og læse mere om elværkets historie. Klokken 10. (Fri entré)

Akademiets Efterårsudstilling 2022. Til lørdag 12. november på GAIA Museum Outsider Art. Akademiets Efterårsudstilling blev indført som fast tradition i 2017. Det er en gruppeudstilling for de kunstnere, der arbejder på Akademiet. I år er temaet ’Insekter’. Mandag til fredag klokken 10-14. (Fri entré)

Nordisk lys og atmosfære. Til torsdag 6. oktober på Mellerup Efterskole. Eva Christensen, bosat i Hadsund, udstiller akrylmalerier i Nørhald Kunstforening, hvor får, fugle og planter vil fylde væggene. Grundklangen i kunstværkerne findes i den nordiske natur med det for Norden karakteristiske lys og særlige atmosfære. Klokken 14-17. (Fri entré). Arrangør: Nørhald Kunstforening.

Børn

Småbørnsrytmik på Randers Bibliotek Øst. Onsdag 14. september på Randers Bibliotek Øst. Livsbekræftende musikalsk samvær, hvor alle kan være med. Tilmelding nødvendig. Klokken 9.15-10. (Fri entré)

Småbørnsrytmik på Randers Bibliotek Syd. Onsdag 14. september på Randers Bibliotek Syd. Livsbekræftende musikalsk samvær, hvor alle kan være med. Tilmelding nødvendig. Klokken 10.30-11.15. (Fri entré)

Sange for børn og voksne ved bogbussen med biblioteksmusikanten. Fredag 16. september ved Dagli’Brugsen i Stevnstrup. Kom og syng med. Klokken 14.30-15.15. (Fri entré)

Club Clemens. Fredag 16. september i Sct. Clemens Kirke. Kirkens børneklub, Club Clemens, er for alle børn (førskolebørn i følge med en voksen). Klokken 15-17. (Entré)

Lydkompasset. Søndag 18. september i Underværket. En elektroakustisk interaktiv forestilling for børn fra fire år. Musikteater for børn. Aldersgruppe: fire til otte år. Varighed: 40 minutter uden pause. Klokken 10 og 12. (Entré). Arrangør: Randers Teater.

Formiddag for bedsteforældre: Hvad skal vi lave med børnebørnene i efterårsferien? Tirsdag 20. september på Randers Bibliotek. Randers Børnebibliotek inviterer til formiddagskaffe for bedsteforældre, der har børn i alderen to til otte år. Klokken 10-11. (Fri entré)

Sport

Fodboldkamp 3F Superliga - Randers FC mod Silkeborg IF. Søndag 18. september klokken 14 på Cepheus Park Randers. (Fri entré)

Fodboldkamp Future Cup 2022/23 - Randers FC mod AC Horsens. Onsdag 21. september klokken 13 på Cepheus Park Randers. U21-fodbold.

Øvrigt

Åbent Hus i Voruphuset. Til torsdag 29. september i Voruphuset. Kom, se og hør om, hvilke muligheder og aktiviteter der findes i Voruphuset. Klokken 17.30-19.30. (Fri entré)

Industrihistorier fra Randers. Onsdag 14. september på Museum Østjylland - Håndværksmuseet Randers. Hør om blomstrende industri i Randers i en fortælling om byens industrihistorie. Hør også om nogle af de markante industrivirksomheder, der har præget byen gennem tiden. Klokken 15-16.30. (Entré)

Sangcafé. Onsdag 14. september klokken 10-11 i Enghøj Kirke.

Babysalmesang. Onsdag 14. september og onsdag 21. september i Johanneskirken. Babysalmesang er for børn fra to til tolv måneder og deres mødre, fædre eller bedsteforældre. I dag ved man, at sang stimulerer selv de alleryngstes udvikling, så babyerne pludrer mere, er mere fysisk aktive og mere åbne for social kontakt. Klokken 10.30.

Højskoledage i Sct. Clemens Kirke. Onsdag 14. september ved Sct. Clemens Højskoleforening. Dagens foredrag er ’Carl Nielsen - en livsfortælling i ord, billeder og toner’ ved Dorte Smedegaard og Aase Collin. Højskoledagene afholdes i Clemenshuset hver anden onsdag klokken 10.30-13.30. (Entré)

Nørkleklub. Onsdag 14. september i Johanneskirken. Nørklerne mødes anden, fjerde og femte onsdag i måneden klokken 14.30-16.30. Kom og vær kreativ eller få hjælp af Nørklerne. For alle, der har lyst til hyggeligt samvær.

Randers’ Bedste-læseklub. Onsdag 14. september på Randers Bibliotek. Tag i læseklub med din bedstefar eller bedstemor. For de tre- til femårige. Klokken 15-15.30. (Fri entré)

Rundt i den nye udgave af højskolesangbogen. Onsdag 14. september på Randers Bibliotek. Kom og lær nogle af de nye sange i Højskolesangbogen. Vi skal både synge sangene og høre om deres forfattere og tilblivelse. Klokken 16.30-17.15. (Fri entré)

Discover the Locals and Randers - meet new people and explore fun things to do in Randers! Onsdag 14. september i Underværket. Sign up is necessary. Mød internationale og danskere og bliv præsenteret for områdets tilbud og aktiviteter. As an international it can be hard to get to know new people outside of work. Therefore we’d love to welcome you to our event. Klokken 17-19.30. (Fri entré).

Gudenåen, tryllemuslinger og havmisbrug. Onsdag 14. september på VIA University Campus Randers. Hvorfor er vandet algegrønt? Hvor er torsken? Hvorfor er fjorden fisketom, og hvordan forurener muslinger når de opdrættes? Klokken 19. (Fri entré)

Astrologiske Temaer. Til søndag 14. maj på Randers Fritidscenter. Forskellige temaer med fortløbende hold .Du møder bare op. For begyndere og mere erfarne. Klokken 18-20. (Entré)

Café Clemens. Torsdag 15. september. Åben café i Clemenshuset torsdage klokken 14.30-16.30. (Fri entré)

Tøser & Tapas. Torsdag 15. september ved Nora og Frække Frode. Tøser & Tapas er en hygge aften for dig, der interesserer dig for mode, skønhed og sundhed. Aftenen starter med en lille præsentation af de tre arrangører. Klokken 18.30-21.30. (Entré)

Babysalmesang i Dronningborg Kirke. Torsdag 15. september klokken 10. Ved kirke- og kulturmedarbejder Anne Dorthe Kunst.

Babymusikleg. Torsdag 15. september på Randers Bibliotek. Kom og syng og leg med din baby. Klokken 10-10.30. (Fri entré)

Musikken fortæller historie. Torsdag 15. september på Randers Bibliotek. En klassisk lytteklub for de seks- til tiårige. Klokken 14.45-15.30. (Fri entré)

TorsdagsTræf med BogCafé. Torsdag 15. september på Randers Bibliotek Øst. Hør om interessante bøger fra nær og fjern. Bøger, som du ikke vidste, at du manglede at læse! Klokken 16-17. (Fri entré)

Åben StrikkeCafé. Torsdag 15. september klokken 18.30-20.30 og tirsdag 20. september 14.30-16.30 på Randers Bibliotek Øst. (Fri entré)

Mød forfatter Jens Blendstrup. Torsdag 15. september i Spentrup Sognegård. Jens Blendstrup er en tænksom, åbenhjertig og fantastisk fortæller i både romaner og noveller. Fra de første eksperimenterende år i fællesskabet Øverste Kirurgiske har han haft et trofast publikum. Klokken 19.

Sogneaften i sognegården. Torsdag 15. september ved Dronningborg Kirke. Foredrag ved forfatter Jacob Birkler. Klokken 19. (Fri entré)

Øl og lyrik. Torsdag 15. september på Randers Bibliotek. Kom til hyggelig ølsmagning med Randers Bryghus tilsat lækker lyrik fra Randers Bibliotek. Klokken 19-20.30. (Entré)

Temaaften ved Gigtforeningen hos Thomsen Fysioterapi og Osteopati. Torsdag 15. september klokken 19. (Entré)

Åben StrikkeCafé. Lørdag 17. september klokken 10-12 på Randers Bibliotek. (Fri entré)

Historier i hulen. Lørdag 17. september på Randers Bibliotek. Højtlæsning for dig og din familie. Klokken 11-11.30. (Fri entré)

Høstloppemarked i sognegården. Søndag 18. september ved Dronningborg Kirke. Det årlige høstmarked holdes i sognegården på de grønne arealer omkring kirken og på kirkens parkeringsplads. I sognegården vil der blandt andet være boder med forskelligt kunsthåndværk og salg af strikvarer fra kirkens strikkecafé. Fra klokken 11.

Diakoniens dag. Søndag 18. september klokken 11-14 i Kristrup Kirke.

Drone-introduktion. Mandag 19. september på Randers Bibliotek. Drømmer du om at flyve drone? Og er du nysgerrig på, hvad der skal til for at flyve med droner? Klokken 10-10.30. (Fri entré)

Syng dig glad. Mandag 19. september klokken 14-16 i Essenbæk Sognehus.

Få hjælp til slægtsforskning. Mandag 19. september på Randers Bibliotek. Det er nemt at gå på nettet og søge efter sine forfædre, men det er bestemt ikke altid let at finde dem! Nu kan både nye og mere erfarne slægtsforskere få hjælp til søgningen. Klokken 15-17. (Fri entré). Arrangør: Randers Stadsarkiv.

Hvem var Karin Michaëlis? Foredrag ved Inger Nygaard Kaad. Mandag 19. september klokken 17-19 på Randers Bibliotek Øst. (Fri entré)

BabySalmesang. Tirsdag 20. september klokken 9.30 i Spentrup Kirke.

Guidet fælleslæsning. Tirsdag 20. september på Randers Bibliotek. Har du lyst til at prøve at være en del af en læsegruppe, hvor vi deler vores umiddelbare undren eller begejstring, når vi læser en novelle og et digt sammen for første gang? Klokken 10-11.30. (Fri entré)

BabySalmesang. Tirsdag 20. september i Kristrup Kirke. Henvender sig til børn på cirka nul til ti måneder og deres forældre. Vi synger, danser og vugger salmernes stemninger ind i de små. Vi lytter til musik og lader børnene opleve kirkerummet på deres præmisser. Klokken 10.30-11.45. (Fri entré)

Babysalmesang ved Birgitte Debel. Tirsdag 20. september i Sct. Clemens Kirke. Babysalmesang er for de helt små mellem to og ti måneder og deres voksne. I kurset kan man hente inspiration til, hvordan man selv kan synge, danse og lege musik og livsglæde ind i barnet. Der kræves ingen forudsætninger. Alle kan være med. Klokken 11.15. (Fri entré)

Litteraturkreds. Tirsdag 20. september i Kristrup Kirke. Kan du lide at læse bøger, og har du lyst til at læse dem med andre, er du velkommen i litteraturkredsen i Kristrup Sognegård. Klokken 19-21.

Bankospil. Tirsdag 20. september klokken 19-21.30 i Asferg Forsamlingshus. (Fri entré)

Nye venskaber/fællesskaber med Boblberg. Onsdag 21. september på Randers Bibliotek. Kom forbi og mød Boblberg. Klokken 13-14.30. (Fri entré)

Samtalesalon. Onsdag 21. september i Sct. Peders Hus. Tema: ’Ude godt, hjemme bedst’. Har du lyst til den meningsfulde samtale, er du interesseret i livets eksistentielle spørgsmål og kan du lytte til andres meninger og livserfaringer? Så mød op til Samtalesalon. Klokken 19-20.30.

Larsen M/K - en talk om Kim Larsen. Onsdag 21. september på Randers Bibliotek. Kim Larsens ord og melodier hjælper os stadig med at forstå stort og småt i livet, selvom han ikke er blandt os mere. Klokken 19-21. (Entré)