Fortsæt til indhold

Randers Bykor holder åbent hus

Kultur og byliv
sra

Randers Bykor vil gerne udbrede kendskabet til korsang og hverve nye medlemmer til koret. Derfor holder de åbent hus mandag den 19. september på korets sædvanlige øvested, festsalen på Randers HF/VUC.

Koret har en lang historie bag sig og har i dag omkring 40 medlemmer. Ved arrangementet bliver der mulighed for at høre og se, hvordan koret arbejder og få en snak med korsangerne. Får man lyst til at deltage, kan man efterfølgende være med gratis fire gange, så man kan prøve det.

Koret øver hver mandag aften. Yderligere oplysninger kan findes på randersbykor.dk.