Strygere i Pavillonen
Koncert med LiveStrings og Nicolai Kornerup som gæstemusiker.
Pavillonen er fredag 16. september kl. 20 ramme om koncert med LiveStrings.
LiveStrings er et efterspurgt og passioneret strygeensemble med nordiske musikere, i front både på de klassiske med de rytmiske scener og Live Johansson som anker kvinde. Du har set dem i tv til adskille optrædener til awardshows med mere, hvor de har lagt strygere til Burhan G, Mø, Eminem, Mads Langer, Lukas Graham, Christopher, Søren Huss og mange flere. De mange strenge, kvartetten spiller på, har formet dem til at være et af de mest interessante klassiske ensembler i Danmark. Sammen bevæger de sig gennem alle genrer, altid med dybe rødder i den klassiske musiktradition og spillestil.
Pianist, accordionist og komponist Nicolai Kornerup er gæstemusiker til koncerten, og må siges at være en gave til musikken. Virtuos på sine instrumenter og med en musikglæde, man skal lede længe efter, lyder det i pressemeddelelsen fra Pavillonen, der fortsætter:
Man kan derfor forvente et bredt program med nogle af deres favorit klassiske værker, musik fra LiveStrings’ udgivelse med Bent Fabricius-Bjerre samt østeuropæisk folkemusik blandet med nordiske klange. Der kommer også nogle (helt nye!) overraskelser fra den mere poppede verden, så det er lidt af en rejse man skal ud på sammen med de sprudlende musikere.
Koncerten er arrangeret i samarbejde med Grenaa Kunst- og Musikforening.