Fortsæt til indhold

Her er Hammels nye supermodel

Pluto er kåret som vinder af Maxi Zoos årlige fotokonkurrence.

Kultur og byliv
gs

Maxi Zoos årlige fotokonkurrence er netop løbet af stablen, og vinderen er nu fundet.

Det blev Pluto, der løb med sejren og som i det kommende år vil pryde én af siderne i Maxi Zoo årskalender. Valget stod mellem flere hundrede bedårende kandidater, men det blev altså uimodståelige Pluto, som vandt alles hjerter, lyder det i en pressemeddelelse fra Maxi Zoo.

Mange stolte og håbefulde kæledyrsejere har i løbet af sommeren indsendt billeder af deres kæledyr i håbet om at få dem med i Maxi Zoo’s limited edition årskalender. I alt skulle der udvælges 36 kæledægger, men juryen kunne simpelthen ikke stå for hunden Pluto fra Hammel, som derfor vil pryde én af siderne i årskalenderen for 2023.

Forkælet lidt ekstra

Plutos ejer er både glad og stolt over, at Pluto er Hammels nye supermodel, og som nu skal pryde en af siderne i den nye flotte årskalender. Derfor er Pluto disse dage også blevet forkælet lidt ekstra – blandt andet med masser af godbidder.

Du kan se Pluto og de andre heldige vindere i Maxi Zoo’s kalender for 2023, der fås gratis i Maxi Zoo i Aarhus og omegn fra slutningen af året.