Fortsæt til indhold

Tab og sorg i litteraturen

Få her en oversigt over litteratur, hvis fælles kendetegn er, at den kredser om sorg, ensomhed, længsel, sårbarhed, tab, traumer og fortvivlelse.

Kultur og byliv
Sussi Lund GadmarBibliotekar, Syddjurs Bibliotek

Hvor sorgen tidligere har været noget nær tabu og noget man holdt privat, så er der gennem de sidste år kommet mere og mere fokus på sorg og sorgbearbejdelse. Fagbøger og selvhjælpsbøger er et kendt fænomen, men også skønlitterære forfattere løfter deres stemme, deler personlige eller fiktive historier og giver sorgen et sprog.

Romaner om sorg kan være et spejl, hvor man kan genkende sin egen sorg og føle sig mindre alene med svære og tunge følelser, men den kan også være et vindue til en sorg, man måske oplever hos pårørende eller venner og på den måde kan romanerne være med til at give os forståelse og et fælles sprog for det der er svært.

Mød forfatteren Anna Dyhr ved et foredrag på Biblioteket i Rønde 27. oktober. Her vil hun fortælle om skriveprocessen, der fik hende gennem sorgen og læse op af romanen. Man forsvinder ikke bare (2022). Foto: Dennis Seerup Voigt Kristensen

Forfattere er forskellige og deres erfaringer og historier er forskellige. Derfor findes der også mange forskellige typer bøger om tab og sorg.

I år er det syv år siden Naja Marie Aidts søn Carl døde og fem år siden romanen har døden taget noget fra dig så giv det tilbage (2017) udkom. Så lang tid skulle der gå, før hun kunne sætte ord på sin sorg og romanen er – som tiden efter et pludseligt dødsfald ofte er – fragmentarisk og fyldt med erindringsglimt. Gennem gamle dagbogsnotater og andre forfatteres værker om døden får hun både tegnet et smukt billede af den søn hun har mistet, fortalt historien om dødsfaldet og fundet frem til litteratur hun selv kan bruge i sin sorgbearbejdelse.

“Vi ligger tre i en seng. En er endnu ikke født, en er død, men jeg er levende”. Sådan starter Puk Qvortups stærke roman Ind i en stjerne (2019), hvor hun fortæller om at miste en ægtemand, blive enke som 26-årig og føde deres fælles andet barn alene 3 måneder efter sin mands død. Puk Qvortrups roman udmærker sig ved ikke kun at sætte ord på sorgen, men også på de mere “forbudte” følelser og arbejder sig stille hen imod, det der antydes i den første linje: hendes mand er død, men hun er stadig levende og insisterer på at leve.

Romaner om sorg kan være et spejl, hvor man kan genkende sin egen sorg og føle sig mindre alene med svære og tunge følelser, men den kan også være et vindue til en sorg, man måske oplever hos pårørende eller venner og på den måde kan romanerne være med til at give os forståelse og et fælles sprog for det der er svært.

Noveller kan i kort og fortættet form ofte fortælle noget stort og alment. Sådan er det også med Caroline Albertines Minors noveller i samlingen Velsignelser (2017), hvor sorgen over at have mistet eller vide, at man skal miste, er omdrejningspunkt i de fleste. Vi møder både datteren, der rejser gennem Europa for at være sammen med sin døende far, hustruen, der sidder tilbage med en forandret mand uden hukommelse efter en ulykke og moren, hvis datter har begået selvmord.

Den lokale forfatter Anna Dyhr fra Mørke tager også livtag med sorgen i sin nyeste roman Man forsvinder ikke bare (2022), der bygger på de mange notater hun skrev i ugerne efter, at hendes mor blev fundet død. I romanen afspejler skrivestilen den tilstand et dødsfald kan sætte de nærmeste i, beskriver en kompleks relation og tilsvarende kompleks sorg – og hvordan tabet af en forælder kan føles som at miste sig selv.

Det er muligt at låne de omtalte romaner på Syddjurs Bibliotek, og desuden er der mulighed for at møde forfatteren Anna Dyhr ved et foredrag på Biblioteket i Rønde 27. oktober. Her vil hun fortælle om skriveprocessen, der fik hende gennem sorgen og læse op af romanen.