Katastrofer i Randers

I en ikke så fjern fortid skortede det ikke på katastrofer i Randers. Tag med på byvandring 4. oktober i de randrusianske gader og hør overinspektør Hanne Schaumburg Sørensen fortælle om de mest dramatiske kapitler i Randers’ historie med ildebrande, oversvømmelser, besættelser og epidemier.

Et af de alvorligste problemer Randers gennem tiden har haft at slås med, var bekæmpelse af ildebrande. Mange borgeres hjem gik tabt, når ilden fængede i husene, der som oftest var de rene brandfælder, meddeler arrangør Museum Østjylland i en pressemeddelelse, hvor Hanne Schaumburg Sørensen fortæller:

»De sammenklumpede huse, stråtag, bindingsværk og åbne ildsteder udgjorde en konstant brandfare gennem flere hundrede år. For eksempel brændte alle huse i Randers ned til grunden i år 1530 med undtagelse af Sct. Mortens Kirke og de få andre huse, der var grundmurede.«

På byvandringen får man også et indblik i andre dramatiske hændelser for randrusianerne, som krige, sult og sygdom, når Hanne Schaumburg Sørensen fortæller om svære tider i Randers:

»Danmark har været i krig i ikke mindre end 124 år ud af de seneste 500 år. Krigene betød ikke alene, at bønderkarle blev tvangsudskrevet til hæren, men også at civilbefolkningen led hårdt under plyndringer, epidemier og den sult, der ofte fulgte i de fremmed hæres kølvand.«

Med få års mellemrum vendte epidemier af pest, kopper, mæslinger og kolera tilbage og ramte både voksne og børn. Mangel på hygiejne, dårlig ernæring og ringe medicinsk indsigt gjorde epidemierne til menneskets værste fjende.

Pesten, der havde en dødelighed på over 50 procent, hærgede Randers to gange, i 1602 og i 1659, og utallige koppeepidemier i 1700-tallet lagde især mange randrusianske børn i graven.

»Magtesløsheden over for sygdommene førte tit til en stærk tro på Gud og på skæbnen,« forklarer Hanne Schaumburg Sørensen.