Fortsæt til indhold

Efterårsferie i Karpenhøj Naturcenter

Byder udenfor til familiehygge, kreativ og teknisk bushcraft.

Kultur og byliv
gs

Med fokus på kreativ og teknisk bushcraft for hele familien, er efteråret det perfekte tidspunkt til at samle nedfaldne grene, der kan bruges til både simpel snitning, men også mere komplekse konstellationer som for eksempel en stol ala bushcraft.

Derudover er efteråret perfekt til at samles om bålet, hvor huskokken smider en gryde over, der danner samlingspunktet for fællesspisning til frokost begge dage. Hele familien kan være sammen om kreativiteten og naturen, hvor alle kan være med, fortæller Karpenhøj Naturcenter i en pressemeddelelse.

Primitivt friluftliv

Bushcraft handler om at kunne klare sig med de materialer, naturen stiller til rådighed. Og selvom det jo lyder meget simpelt, ligger der selvfølgelig meget mere i begrebet end som så. Bushcraft dækker både over at kunne sanke efter mad i naturen, at kunne overleve på en komfortabel måde i naturen, og om teknisk og kreativ snilde.

Vi har i år koncentreret kræfterne omkring tre dage, hvor vi vil skabe en helhedsoplevelse for både store og små i familien.
Karen Thingstrup, daglig leder

»Vi har i år koncentreret kræfterne omkring tre dage, hvor vi vil skabe en helhedsoplevelse for både store og små i familien. Der er stor fokus på det primitive friluftsliv, hvor du med bushcraft kan lave ting af naturens materialer, uden brug af ret mange remedier. Vi forsøger med familie bushcraft at gøre naturlivet tilgængeligt for alle og skabe rammerne for at hele familien for en sjov og hyggelig dag,« siger daglig leder Karen Thingstrup i pressemeddelelsen.

Loppemarked

Tirsdag og torsdag er der bushcraft for hele familien kl. 10-16, hvor man kan være med hele dagen. Der er genstart kl. 10 – 12 – 14, så alle kan være med, når det passer. En billet gælder til hele dagen. Begge dage er der fællesfrokost med klassiske efterårsretter for både store og små.

Torsdag aften har er der ravjagt med biolog og ravnørd Karen Risager, 2 timers ravjagt på Fuglsøstrand. Og lørdag er der friluftsloppemarked, hvor alle de godter, der måtte gemme sig i folks samling, kan blive genbrugt. Man kan nyde en varm skål mad, en kop kaffe eller varm kakao.

Traditionen tro afholdes friluftsloppemarked, hvor der er åben for, at alle kan komme og sælge ud af deres grej. Markedet er gratis, både for deltagende og besøgende. Der er sørget for både varme drikke og en gang dampende varm bålgryde klar, der kan købes på dagen.