Fortsæt til indhold

Når to bliver til én hvad skal der så ske?

Hjerteforeningen i Favrskov vil hjælpe med at kaste lys over det, som sker i forhold til kirken, myndigheder og økonomien, når man bliver alene.

Kultur og byliv
gs

Hvis vi er i et parforhold, vil en af os uvægerligt blive alene på et tidspunkt. Før det tidspunkt kommer, er der nogle forberedelser, vi med fordel kan gøre. Når situationen opstår, kan det være godt at være forberedt på det, som sker i forhold til kirken, myndigheder og økonomien.

I løbet af oktober afvikler Hjerteforeningen i Favrskov derfor tre ens arrangementer, der kaster lys over disse problemstillinger. Familieretsadvokat Laila Østergaard, bedemand Kim Lauritzen og sognepræst Mette Krabbe fortæller om forberedelser til at blive alene, og hvad der sker, når den ene af os oplever det.

Alle tre er også parate til at besvare alle spørgsmål.

De tre arrangementer afvikles torsdag 6. oktober i Inside i Hammel, hvor der vil være skrivetolkning for hørehæmmede deltagere, onsdag 12. oktober i Sløjfen i Hadsten og onsdag 26. oktober i Hinneruplund i Hinnerup.

Alle arrangementer starter kl. 15 og slutter senest kl. 17. Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig.