Fortsæt til indhold

Jesper Lundgaard giver julekoncert i Kristrup Kirke

Kultur og byliv
sra

Der bliver en stemning af intimitet, stort nærvær og sang i topklasse, når musicalstjernen Jesper Lundgaard torsdag 13. december synger til Lions Club Randers’ julekoncert i Kristrup Kirke, skriver Lions Club Randers i en pressemeddelelse.

Jesper Lundgaard er garant for sang af højeste klasse, og hans store stemme folder sig smukt ud i kirkerummet. Repertoiret spænder vidt fra danske salmer, italienske arier, musicalsange til evergreens. Alt dette kombineres med Jespers glade væsen og hans konstante søgen efter store musikalske øjeblikke sammen med sit publikum.

Jesper Lundgaard vil lede publikum igennem det musikalske julelandskab med traditionelle salmer, de bedste julehits, italienske julegodter, fællessang med mere.

Det bliver en magisk decemberaften med stemning fra øverste julehylde – i selskab med alletiders Jesper Lundgaard.

Billetter kan købes på randers.lions.dk, på klubbens Facebook-side, eller på julekoncerter.dk.