Fortsæt til indhold

Pensionister tager på tur: Stegt ål ad libitum

Kultur og byliv
gs

Hammel Førtids- og Pensionistforening arrangerer fredag 14. oktober kl. 10 åletur til Vesløs Kro.

Vesløs Kro er en hyggelig landsbykro beliggende mellem Thisted og Fjerritslev i den lille tidligere stationsby, Vesløs. Kroen har fungeret som spisested siden 1906, og er siden 2011 blevet drevet af Grete og Jørgen Jacobsen.

Turen fra Hammel går nordpå via Viborg til muslingebyen Løgstør og byens kanalhavn, der ligger i indsejlingen til den fredede Frederik d. VII’s kanal.

På Vesløs kro er der stegt ål ad libitum med kartofler og persillesovs. Man kan også ved tilmelding bestille en wienerschnitzel, hvis man foretrækker det.

Turen hjemover går over Mors og Skive. Man forventer at være hjemme sidst på eftermiddagen.