Fortsæt til indhold

Slut med prinser og prinsesser: Jokkes børn degraderet

Fra nytår skal de omtales som excellencer.

Kultur og byliv
am

I maj 2016 blev det besluttet, at kun Prins Christian, som den eneste af dronningens børnebørn, skal forvente at modtage årpenge fra staten som voksen.

Og som en forlængelse af den beslutning - har nu besluttet, at ændrer i tiltaleformer og titler i den kongelige familie.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse på Facebook.

»I naturlig forlængelse heraf (beslutningen om at kun Prins Christian skal modtage årpenge som voksen, red.) har Hendes Majestæt besluttet, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachims efterkommere med virkning fra den 1. januar 2023 alene kan benytte deres titler som grever og komtesse af Monpezat, idet deres hidtidige titler som prinser og prinsesse til Danmark bortfalder. Prins Joachims efterkommere vil således fremover skulle tiltales som excellencer. Dronningens beslutning ligger i tråd med lignende tilpasninger, som andre kongehuse på forskellig vis har gennemført i de senere år,« lyder det.

Samtidig oplyser Kongehuset, at dronningen med sin beslutning ønsker at skabe rammerne for, at de fire børnebørn i langt højere grad skal kunne forme deres egen tilværelse uden at være begrænset af de særlige hensyn og forpligtelser, som et formelt tilhørsforhold til Kongehuset som institution indebærer.

Alle fire børnebørn fastholder dog stadig deres plads i arvefølgen.