Foredrag om Johannes V. Jensen
Forfatteren Sara Linderoth Bouchet er ekspert i nobelprismodtageren Johannes V. Jensens store og imponerende forfatterskab. Hun fortæller den 11. oktober i Kristrup Sognegård om Johannes V. Jensen og hans stormfyldte forhold til søsteren Thit Jensen
Johannes V. Jensen modtog Nobelprisen i litteratur i 1944. Han er af danskerne senere blevet kåret til århundredets forfatter, og hans roman Kongens Fald har været kåret som århundredets roman.
Sara Bouchet introducerer Jensens smukke og særegne univers og fortæller sideløbende om opvæksten, om Himmerland, om tiden, og om familien med særligt fokus på den dramatiske historie om det mildest talt konfliktfyldte og stormfyldte forhold til netop Thit Jensen, der var feminist, forfatter og glødende samfundsdebattør.
Arrangementet foregår i Kristrup Sognegård og starter med morgensang efterfulgt af foredrag. Efter en frokostpause afsluttes foredraget. Husk madpakke til frokosten. Der kan købes kaffe og te.