Fortsæt til indhold

Eventyrligt børneteater på Underværket

Kultur og byliv
sra

Familieforestillingen ’Drengen der aldrig var bange’ handler om en lille, rødkindet fyr, der vover sig ud på en livsfarlig mission for at redde sin bedste ven.

Han er ikke bange for noget. Og det er i grunden underligt, for der er jo så meget, man kan være bange for. Det er en magisk fortælling om frygt, mod og venskab. Og om de lyde, som findes inden i og omkring os.

Under sikker guidning af performer og fortæller Lotus Lykke Skov medvirker publikum i skabelsen af den store levende skov, det dybe og ukendte mørke og af fortællingens figurer. Med fortælle-teatrets kraftfulde virkemidler kroppen, stemmen og nærværende skuespil åbnes en sprække til eventyrets verden, hvor alt kan ske.

’Drengen der aldrig var bange’ præsenteres af Randers Teater og er for børn fra fire år og deres familier. Den spiller på Underværket søndag 16. oktober.

Billetter kan købes på teaterets hjemmeside.