Arkitekturens Dag markeret i Grenaa
Byggeriet på GD-grunden blev nærstuderet af BLIN.
Arkitekturens Dag afholdes hvert år den første mandag i oktober i Danmark.
BLIN - foreningen, der tager sig af bygnings- og landskabsarkitektur i Norddjurs Kommune, valgte i år at vælge GD-bygningen som besøg for foreningens medlemmer.
Boligselskabet B45 var bygherre for GD 1 nye ungdomsboliger GD 2, ungdomsboliger, familieboliger og erhvervslokaler samt GD 3 - nye lejligheder for boligselskabet.
Repræsentanter for arkitektfirmaet Arkikon fortalte og fremviste hele projektets udvikling med fortolkning af den gamle bygnings genopståen. Man har formået at genskabe et smukt stilfuldt byggeri der fint relaterer til den oprindelige GD-bygning. Bygningen er flot disponeret med meget markante og moderne løsninger, der giver et stort løft til byens kerne.
Foreningens næstformand Lisbeth Madsen fortalte endvidere om den markante skulptur som nu er anbragt foran GD-bygningen.