Jazz med Hall Of Fame-musiker
I 2020 blev Don Vappies album ”The Blue Book Of Storyville” kåret som årets jazzalbum i USA. I 2021 vandt han den prestigefyldte Steve Martin Banjo Prize. I 2022 er den dygtige banjospiller blevet optaget i American Banjo Museums Hall Of Fame, og torsdag den 27. oktober står denne en af verdens bedste banjospillere på Underværkets scene, når Jazz Randers inviterer til koncert.
Don Vappie er solist hos Finn Burich International New Orleans Jazzband, og det er i sandhed et nternationalt orkester. Musikerne kommer nemlig fra USA, Tyskland, Holland, Belgien og Haderslev. Sønderjyden er selvfølgelig trombonisten og bandlederen Finn Burich, der har gjort det til sit speciale at turnere de danske jazzklubber tynde med internationale kunstnere som solister i sine New Orleans-orkestre.
Der står primært New Orleans-musik på repertoiret, og det er netop der, den 66-årige Don Vappie kommer fra. Men med ham på scenen kan alt ske, og han overrasker tit med kendte hitsange og andre finurligheder.
Koncerten er årets sidste aftenkoncert hos Jazz Randers.