Fortsæt til indhold

Ukrainsk herrekor giver koncert i kirke

Kultur og byliv
ceb

I skyggen af krigen i Østeuropa besøger det unge ukrainske vokalensemble ’Kirkeklokken’ 26. oktober Langå Kirke.

Ensemblet synger af den ortodokse kirkemusiks skatte, de lukker op til skønheden og til kilderne i den ortodokse kirkemusik, som vi her i den vestlige del af Europa ikke er ganske bekendte med. Her får du mulighed for at lytte til en for os lidt fjernere dimension af den kristne verdens musik.

De fire mandlige sangere er erfarne solister og kirkesangere, og de færdes hjemmevant indenfor den ortodokse liturgi og kirkemusik, der lovpriser Gud gennem sangens skønhed.

På baggrund af de hændelser, der udspiller sig for tiden, er det ikke mindst værd at bemærke, at koret til slut opfører et udpluk af ukrainske folkesange - sange fulde af livskraft og glæde.