Pladebørs i Sløjfen: Vinylplader og cd'ere i metervis
gs
Så er der atter tid til at søge efter ældre vinylplader og CD-skiver i Hadsten. Lørdag 5. november i Sløjfen kl. 10-15 vil det atter være muligt at lede efter musik til pladespilleren eller CD-afspilleren. Vinyl samlere vil også have mulighed for at finde specielle udgivelser i de kasser, der er stillet op på bordene i Sløjfens store sal.
Har du en stak plader, der blot tager plads, så tag dem med og få en snak med de handlende, der jo kan være interesseret i et køb, lyder det i en pressemeddelelse fra Vinylens Venner i Favrskov.