Foredrag i Hinnerup: I selskab med toldere og syndere
sra
Knud Erik Rasmussen, tidligere toldbetjent og ansat i Skat, besøger Hinnerup Sognegård med foredraget ”En aften blandt toldere og syndere”.
Det sker tirsdag den 8. november klokken 14.
Tag med på en spændende rejse gennem 40 år med kontrol af skibe for smugleri af alle former.
Knud Erik fortæller om, hvordan de undersøgte for narko, våben, sprængstoffer, menneskesmugling, cigaretter med mere.
Foredraget krydres med billeder fra det virkelige liv, og der fortælles om rigtige sager gennem tiden.