Fortsæt til indhold

Randers Teaterforening inviterer i teateret 3/11

Kultur og byliv
sra

Der er mange fordomme om det at gå i teateret.

En af dem er, at det kun er for “de rige” og snobbede. Den fordom vil Randers Teaterforening gerne gøre op med. Teater er for alle uanset alder, erhverv, pengepung eller hudfarve.

Derfor har de inviteret 16 unge og 20 børn og voksne fra Nordbyen i teateret, skriver de i en pressemeddelelse. I samarbejde med Bysekretariatet bliver der arrangeret en festlig aften i teatret på Værket, hvor de skal se teater og have en sodavand i pausen.

Tine Jung fra Bysekretariatet siger:

»Vi er rigtig glade for at få denne mulighed. Der er spændende at gå i teateret og der er også en vigtig læring i det - udover selve kulturoplevelsem.«

Bysekretariatet ligger i Jennumparken og har dermed kendskab til beboerne i området.

»Det er ikke alle, der har mulighed for at få en teateroplevelse, fordi pengene kan være små. Derfor glæder det os meget med denne enestående mulighed, som teaterforeningen har givet os,« fortsætter Tine Jung.

Aftenen er sket med støtte fra Kulturelt Samvirke og Værket.

De unge skal se “Blinkende Lygter”, der spiller den 3. november på Værket ,og børnefamilierne skal se “Robin Hood” den 26. januar.