Muntre minder med tidligere provst
gs
Retroworlds Venner inviterer tirsdag 15. november til en aften med tidligere provst, Anders Bonde.
Anders Bonde er kendt af mange for sine humørfyldte prædikener og foredrag med lune og alvor. Derfor er Retroworlds Venner glade for at kunne fortælle, at han kommer til Retroworld og taler over emnet: ” Mands minde” – et muntert tilbageblik over ”Retro- minder” om gamle ting og sager – og lidt til…
»Det giver Anders frie hænder,« siger formanden, Jørgen Juul Jensen, »men det er vi ikke så nervøse for. Vi ved, at Anders vil tale om sit arbejde som provst og hvad der har stødt til af oplevelser gennem årene.«
Entre.
Tilmelding på tlf 4044-7540 eller info@retroworld.dk .