Fortsæt til indhold

Jernaldermenneskene elskede også Dronningborg

Kultur og byliv
gs

Synes du, at Dronningborg er et dejligt sted at bo, så deler du mening med de forhistoriske randrusianere, der også boede her. Sidste vinter udgravede Museum Østjyllands arkæologer nemlig et landsbysamfund nord for Bjellerup Ladegård i Dronningborg. Her vrimlede det frem med velbevarede hustomter og gårdanlæg fra jernalderen og unikke genstande af træ.

Hør museumsinspektør Martin Risvig og arkæolog Mikkel Hedegaard Borch onsdag 16. november kl. 19-20.30 på Dronningborg Bibliotek fortælle om, hvordan udgravningen blev til, og hvordan den skred frem.

Til foredraget kan du også høre om, hvordan området ved Bjellerup Ladegård blev brugt før jernalderen. Desuden kommer du også til at høre om landskabet på stedet, om hvor områdets skiftende tiders huse og landsbyer har ligget, og om hvordan alting er forandret i dag.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med Randers Bibliotek, Dronningborg.