Julebanko i Romalt aktivitshal
gs
Julebanko, det årlige kæmpe sponsor-bankospil, foregår torsdag 17. november.
Romalt Kultur- og Forsamlingshus afholder det årlige sponsor-bankospil i Romalt aktivitetshal. Med 350 pladser kan alle have mulighed for at deltage.
I år har arrangørerne valgt at smide tre kæmpegevinster på bankospillet: Ét spil om 1 stk. ”55” farvetv, værdi 3.000 kroner, samt to spil hvor gevinsten er 1.000 kroner pr. spil.
Dørene åbnes kl. 17.30. Ud fra sidste års erfaringer så anbefales det, at man kommer i god tid for at få pladser, så man kan sidde sammen.
Overskuddet ved bankospillet går til forbedringer og fornyelser i Romalt Kultur- og Forsamlingshus.