Fortsæt til indhold

Højskoleaften om udvandring

Kultur og byliv
sra

Torsdag den 17. november får Enghøj Kirke besøg af forfatter Marianne Hesselholt, når der er højskoleaften.

Hun vil fortælle om den danske udvandring til Argentina, der begyndte med Hans Fugls eventyrlige rejse midt i 1800-tallet.

»Jeg vil fortælle om et menneske med en usædvanlig livsbane. Som H.C. Andersen og Kresten Kold (hans samtidige) var han et fattigmandsbarn, og som dem stræbte han efter et bedre liv,« siger Marianne Hesselholt og fortsætter:

»Hvad var det for et Danmark, han forlod? og hvad var det, han søgte i det fremmede? Vi vil følge i hans fodspor sammen med de mange andre, der søgte ud. Gennem ord og billeder vil jeg forsøge at kaste lys over det, de søgte og fandt. Og samtidig vise, hvordan de blev integreret i deres nye land. Jeg har besøgt Argentina flere gange og boet i længere perioder på Pampaen, hvor danskerne slog sig ned, og hvor deres efterkommere stadig bor.«

Tilmelding til arrangementet kan ske på enghoejkirke.dk eller på telefon 24 94 50 20. Der er entré.