På jagt efter Hammels største julehjerte
Imerco på Østergade 20 sætter nu jagten ind på Hammels største julehjerte. Kender du én, der oser af næstekærlighed, som altid er der for andre? Så fortjener vedkommende en nominering som Hammels største julehjerte.
Kom ned forbi butikken på Østergade 20 senest 7. december, hvor du kan hænge dit bud på byens største julehjerte på juletræet. Udfyld en blanket, hvor du fortæller, hvorfor det netop er din bekendte, der har det største julehjerte, opfordrer Imerco i en pressemeddelelse. Butikkens personale vil efterfølgende gennemgå alle indstillinger og finde byens største julehjerte, der med titlen modtager et gavekort på 1000 kr. til butikken. Er det din nominerede, der bliver valgt, vil du blive kontaktet, så du kan overdrage den glædelige julenyhed med både titel og gave til Hammels største julehjerte.
Vinderen kåres torsdag 8. december, hvor Imerco kontakter indstilleren. Herefter kan nyheden overdrages til Hammels største julehjerte.