Fortsæt til indhold

Få målt dine lunger - i Mørke og Ebeltoft

Lungeforeningen sætter i en ny kampagne fokus på, at to ud af tre danskere overser symptomer på lungesygdom. Det sker i forbindelse med den nationale lungedag 16. november.

Kultur og byliv
gs

Hvis din bil hostede, hev efter vejret eller havde en hvæsende lyd, så ville du gøre noget ved det og få den på værksted. På tilsvarende vis, skal dine lunger til tjek hos lægen, når du over længere tid hoster, eller du hiver efter vejret eller har en hvæsende vejrtrækning. Det er budskabet i Lungeforeningens nye kampagne Hiv, Host, Hvæs, som i øjeblikket ruller på de sociale medier og sætter fokus på symptomerne på lungesygdom.

To ud af tre af de danskere, der har symptomer på lungesygdomme, reagerer ikke på dem, viser en undersøgelse Epinion har lavet for Lungeforeningen. De går ikke til lægen og undskylder symptomer med, at de er blevet ældre eller er kommet i dårlig form, og det er rigtigt uheldigt.

Desværre hører vi ofte, at mennesker med kroniske lungesygdomme først kommer i behandling, når de får meget svært ved at klare hverdagen på grund af deres vejrtrækningsproblemer, og her er effekten af behandlingen mindre. Derfor er det så vigtigt, at man reagerer på symptomerne i tide og kontakter sin læge.
Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen

»Lungesygdomme kan behandles – og jo før jo bedre. Når man får konstateret en lungesygdom, kan medicin og ændringer i livsstil hjælpe til, at man får det bedre og sygdommen bremses. Desværre hører vi ofte, at mennesker med kroniske lungesygdomme først kommer i behandling, når de får meget svært ved at klare hverdagen på grund af deres vejrtrækningsproblemer, og her er effekten af behandlingen mindre. Derfor er det så vigtigt, at man reagerer på symptomerne i tide og kontakter sin læge. Hos lægen kan du hurtigt få lavet en undersøgelse af lungerne, som kan vise om man har en kronisk lungesygdom. Lungedagen, den 16. november, er en anden oplagt mulighed for at få tjekket sine lunger, hvis man er det mindste i tvivl,« siger Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.

I Skanderborg kan man 16. november kl. 10-16 få tjekket lungefunktionen på Skanderborg Apotek, Bloms, Adelgade 27.