Fortsæt til indhold

Aktivitetskalender uge 46

Kultur og byliv

Musik

Sangcafé. Onsdag 16. november klokken 10 i Enghøj Sognegård. Her mødes syngeglade mennesker, og organist Britta Nedergaard Hansen fortæller lidt om nogle sange fra Højskolesangbogen. Du kan også foreslå din favoritsang. Vi begynder med kaffe og brød. (Entré)

Kort onsdagskoncert. Onsdag 16. november klokken 17 i Sankt Peders Kirke. Elever, der går på talentlinjen på Randers Musikskole, giver koncert. (Fri entré)

Fanny og Franz. Onsdag 16. november klokken 19.30 på Værket. Randers Kammerorkester spiller Fanny Mendelssohns Strygekvartet, Mozarts Blæserkvintet i c-mol, Alexander Borodins Strygesekstet i d-mol og Franz Berwalds Septet. (Entré). Arrangør: Randers Kammerorkester.

Maestrale - Filippo Gambetta Trio. Torsdag 17. november klokken 20 på Hotel Randers. Med violin, piano og Filippo Gambettas diatoniske harmonika føres vi gennem trioens versioner af europæisk folkemusik med en tydelig italiensk tone. (Entré). Arrangør: Folkemusik i Randers.

Queen Machine. Torsdag 17. november klokken 20 i Arena Randers. Helt i Queens ånd leverer Queen Machine et show med masser af sjæl og ikke mindst et utal af Queens udødelige hits. (Entré)

B-Joe & Azurit. Fredag 18. november klokken 20 på Tante Olga. I år er det 30 år siden, at B-Joe’s andet og meget markante album ’Ready To Ride’ udkom. (Entré)

Rytmisk koncert med Sct. Clemens Kirkes Ungdomskor. Lørdag 19. november klokken 15.30 i Sct. Clemens Kirke. (Fri entré)

César Franck 200 år. Tirsdag 22. november i Sct. Mortens Kirke. I anledning af den belgisk-franske organist og komponist César Francks 200-års-fødselsdag spiller Sct. Mortens Kirkes organist Christian Præstholm en portrætkoncert med de største af Francks orgelværker. Klokken 19.30. (Fri entré)

Symfoniske fantasier. Onsdag 23. november på Værket. Randers Kammerorkester og Det Jyske Musikkonservatorium spiller Robers Schumanns store romantiske Symfoni nummer fire. David Riddell dirigerer desuden musik af Paul Dukas, Poul Rovsing Olsen og Phyllis Tate. Klokken 19.30. (Entré). Arrangør: Randers Kammerorkester.

Teater

Hemmeligheden om Randers - usynligt teater på den magiske måde. Kom med på tur med byens tre store forfattere: Karin Michaëlis, Henrik Pontoppidan og Steen Steensen Blicher. (Fri entré)

Livets små mirakler. Torsdag 17. november klokken 19.30 i Psykiatriens Hus (tidligere Hadsundvejens Skole). Kropsteater. Aldersgruppe: fra 12 år. Varighed: 70 minutter uden pause. (Entré) Arrangør: Randers Teater.

Teaterleg i Voruphuset. Fredag 18. november klokken 9.30-12. Har du lyst til at spille teater på en uforpligtende måde, så kom og vær med. Der er ingen krav til særlige kvalifikationer, og der er også brug for personer bag scenen til kostumer, rekvisitter, lys og lyd. (Fri entré)

Når mørket falder på. Mandag 21. november til onsdag 23. november klokken 19.30 på Østre Kirkegård. Ny dansk dramatik. Aldersgruppe: fra 16 år. Varighed: 100 minutter uden pause. (Entré). Arrangør: Randers Teater.

En lille smule ubehag. Mandag 21. november klokken 19.30 i Underværket. Rystende komisk cancer-monolog. Moderne dramatik. Aldersgruppe: fra 15 år. Varighed: 90 minutter uden pause. (Entré). Arrangør: Randers Teater.

Himmelsengen. Tirsdag 22. november klokken 19.30 i Underværket. Varighed: 70 minutter uden pause. (Entré). Arrangør: Randers Teater.

Udstillinger

Udstilling af ukrainsk kunst. Til onsdag 30. november i Hornbæk Sognegård. Sisters Gallery fra Viborg udstiller fantastiske værker fra to ukrainske kunstnere: Volodymyr Podlevsky med hans berømte ’Ones aspect’-serie og Andrey Chebotaru med hans plein air-værker. (Fri entré)

Juleudstilling. Til lørdag 31. december i Randers Storcenter. Kom og oplev vores flotte juleudstilling. (Fri entré)

Sprudlende og mangfoldig kunst i en mørk tid. Til torsdag 15. december på Mellerup Efterskole. Mørk er november og løvfaldet slut. Men Nørhald Kunstforenings medlemmer sprudler næsten forårskådt på dette års lokaludstilling på Mellerup Fri- og Efterskole. Klokken 14-16. (Fri entré). Arrangør: Nørhald Kunstforening.

Julemarked i Helligåndshuset. Fredag 18. november klokken 13-19 og lørdag 19. november klokken 10-14. Kig ind til julehygge med blandede udstillere, tombola, en salgsbod og caféhygge. (Fri entré). Arrangør: Kronjyllands Y’s Men Club Randers.

Julestue i Romalt. Lørdag 19. november i Romalt Kultur- og Forsamlingshus. 15 stadeholdere, alt i juleting, dekorationer og nisser. Mulighed for at købe gløgg, æbleskiver og risalamande, alt hjemmelavet. Gratis hestevognskørsel for børn. Klokken 10. (Fri entré)

Jul på museet. Lørdag 19. november til fredag 30. december på Museum Østjylland. Varm op til en dejlig jul med hyggelige aktiviteter på museet. Oplev blandt andet jul i Randers gennem tiden og tag på sjov nissejagt. Klokken 10-16. (Fri entré)

Børn

Julemusen. Onsdag 16. november til fredag 18. november i Underværket samt mandag 21. november til onsdag 23. november klokken 9.15 og 10.30. Teater for børn. Aldersgruppe: fra to år. Varighed: 35 minutter uden pause. (Entré). Arrangør: Randers Teater.

Musikleg for de et- til treårige. Torsdag 17. november klokken 10-10.30 på Randers Bibliotek. Kom og syng og leg med Budtz Elmelund Duo. Tilmelding nødvendig. (Fri entré)

Club Clemens. Fredag 18. november klokken 15-17 i Sct. Clemens Kirke. Kirkens børneklub er for alle børn (førskolebørn i følge med en voksen). (Entré)

SøndagsFræs for børn 0-12 år. Søndag 20. november i RgF Hallen. Sjov og samvær for familien. Her kan børn, forældre og bedsteforældre boltre sig i hallens mange gymnastikredskabsbaner, stortrampoliner, motorikredskaber og sjove legestationer. Børn op til otte år ifølge med voksne. Klokken 9-10.30, 11-12.30 og 13-14.30. (Entré). Arrangør: Randers gymnastiske Forening.

Øvrigt

Litteraturforedrag om Merete Pryds Helle. Onsdag 16. november ved FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord. Merete Pryds Helle har i sommeren 2022 udsendt sin tredje (uafhængige) roman, ’Det vågne hjerte’, i sin slægtssaga, der starter med ’Folkets skønhed’ og fortsatte med ’Vi kunne alt’. Klokken 10-12.

Babysalmesang. Onsdag 16. november og onsdag 23. november i Johanneskirken. Babysalmesang er for børn fra to til tolv måneder og deres mødre, fædre eller bedsteforældre. I dag ved man, at sang stimulerer selv de alleryngstes udvikling. Så babyerne pludrer mere, er mere fysisk aktive og mere åbne for social kontakt. Klokken 10.30.

Café StrikSnak. Onsdag 16. november klokken 19 i Johanneskirken. En hygge- og håndarbejdscafé.

Samtalesalon. Onsdag 16. november i Sct. Peders Hus klokken 19-20.30. Tema: Mad - brændstof eller nydelse.

Foredrag: Bjellerup Ladegård - En jernalderlandsby i Dronningborg. Onsdag 16. november klokken 19-20.30 på Dronningborg Bibliotek. Dronningborg har alle dage været et populært sted at bo - også i bondestenalderen og bronzealderen. (Fri entré)

Diagnosedrengene. Onsdag 16. november klokken 19-21 i Kulturhuset. Et foredrag med Lars og Jesper giver dig en personlig, ærlig og humoristisk fortælling, der er med til at nedbryde tabuer om usynlig sygdom. Arrangør: AOF Randers.

Foredrag i Hornbæk Sognegård. Onsdag 16. november klokken 19-21. Ukrainechef i Randers Kommune, Birgitte Guldberg, kommer og fortæller om arbejdet med at tage imod de mange ukrainske fordrevne.

Strik og Styrke. Onsdag 16. november i Underværket. Foredraget handler om, hvordan strik og styrketræning hjalp Kristina igennem et livstruende sygdomsforløb. Kristina formidler sin historie med humor, vrede (den sunde slags) og kærlighed. Med andre ord et ærligt og råt foredrag. Klokken 19. (Entré)

Åbent hus i Voruphuset. Torsdag 17. november klokken 17.30-19.30. Kom, se og hør om, hvilke muligheder og aktiviteter der findes i Voruphuset. (Fri entré)

Babysalmesang i Dronningborg Kirke. Torsdag 17. november klokken 10 ved kirke - og kulturmedarbejder Anne Dorthe Kunst.

Café Clemens. Torsdag 17. november klokken 14.30-16.30 i Sct. Clemens Kirke.

Foredrag med Ditlev Tamm. Torsdag 17. november klokken 17-19 på Randers Bibliotek. Ditlev Tamm fortæller om sin bog ’Skabt som mand og kvinde’. Arrangør: FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord.

Åben StrikkeCafé. Torsdag 17. november klokken 18.30-20.30 på Dronningborg Bibliotek. Klokken 18.30-20.30. (Fri entré)

Litteraturaften. Torsdag 17. november klokken 19-21 i Spentrup Sognegård. ’Generthed og værdighed’ af Dag Solstad (1994). Vi følger den lettere alkoholiserede lektor Elias Rukla, der underviser ved Fagerborg Gymnasium. Under gennemgangen af Henrik Ibsens Vildanden bliver Elias slået af en pludselig erkendelse.

Kvindefællesskab. Torsdag 17. november klokken 19-21 i Sankt Peders Kirke. Sebastian Amorsen Vestergaard fortæller om ’Jesus, den sejrende taber’. Formålet er at skabe et opmuntrende og fortroligt fællesskab med kristent indhold.

Højskoleaften. Torsdag 17. november klokken 19.30 i Enghøj Sognegård. Forfatter og foredragsholder Marianne Hesselholdt fortæller om danskeres udvandring til Argentina i 1800-tallet. Det handler om Hans Fugl, der satte gang i danskernes udvandring til landet. (Entré)

Litteraturkreds. Torsdag 17. november klokken 19 i Clemenshuset. Har du lyst til indholdsrige samtaler om god litteratur? (Entré)

Kæmpe julebanko. Torsdag 17. november klokken 17.30 i Romalt Aktivitetshal. Årets kæmpe julebanko primært med sponsorerede gevinster. Årets hovedgevinst er et 55 tommer fjernsyn til værdi af mindst 3.000 kroner. (Fri entré)

Julemarked på Håndværksmuseet. Lørdag 19. november klokken 10-16. Besøg byens hyggeligste julemarked. Kom i julestemning, samtidig med du får købt julegaver til din familie - og måske også til dig selv. (Fri entré)

Åben StrikkeCafé. Lørdag 19. november klokken 10-12 på Randers Bibliotek. (Fri entré)

Historier i hulen. Lørdag 19. november klokken 11-11.30 på Randers Bibliotek. Højtlæsning for dig og din familie. (Fri entré)

Vævning og Vin. Lørdag 19. november i Underværket. Vi skal væve flotte værker ud af restgarn, der for eksempel kan pynte i hjemmet eller på en taske, mens vi nyder et glas vin. Så medbring dit restgarn og gå hjem med et flot værk. Klokken 19. (Entré)

Jubilæums-julemarked på GAIA Museum og GAIA Akademi. Lørdag 19. november til torsdag 22. december på GAIA Museum Outsider Art. Farverigt og originalt julemarked med et spændende udvalg af julepynt, kunst og håndværk fremstillet af GAIAs medarbejdere med særlige behov. Mandag til torsdag klokken 10-16, fredag klokken 10-14 og lørdag klokken 10-15. (Fri entré)

Jule-krea. Søndag 20. november klokken 12-15 i Sankt Andreas Kirke.

Syng dig glad. Mandag 21. november klokken 14-16 i Essenbæk Sognehus.

Støttekredsens juleoptakt i Kristrup Sognegård. Mandag 21. november klokken 14-16.30. Vi synger julen ind sammen med organist Susan Bank og kordegn Kasper Laursen. Kaffebord og lotterisalg til fordel for sognets arbejde. Adventstale/fortælling af pastor emeritus Kirsten Stejner.

Mandagsklub ’Det er vildt godt, når det roder’ ved Karsten Hansen, der er naturvejleder og tv-vært. Mandag 21. november klokken 14.30-16.30 i Sankt Andreas Kirke.

BabySalmesang. Tirsdag 22. november klokken 9.30 i Spentrup Kirke.

Fælleslæsning. Tirsdag 22. november klokken 10-11.30 på Randers Bibliotek. Har du lyst til at prøve at være med til at dele vores umiddelbare undren eller begejstring, når vi læser en novelle og et digt sammen for første gang? (Fri entré)

Kristrup Højskoleforening. Tirsdag 22. november klokken 10.30-13.30 i Kristrup Sognegård. ’Krig og fred: Ekkoer fra det østeuropæiske folkedyb’ ved journalisterne Anne Haubek og Thomas Ubbesen, som er rutinerede forfattere og Østeuropa-journalister.

Højskoleformiddag. Tirsdag 22. november klokken 10.30 i Sct. Mortens Hus. Foredrag ved organist Kevin Edelvang om den belgiske komponist César Frank, der i år ville være blevet 200 år. (Entré)

Babysalmesang med Birgitte Debel Krag. Tirsdag 22. november klokken 11.15 i Sct. Clemens Kirke. Babysalmesang er for de helt små mellem to og ti måneder og deres voksne. I kurset kan man hente inspiration til, hvordan man selv kan synge, danse og lege musik og livsglæde ind i barnet. (Fri entré)

Strikkecafé i sognegården. Tirsdag 22. november klokken 14.30-15.30 ved Dronningborg Kirke. Alle er velkomne.

Datalogien i din lomme (via livestream fra Aarhus Universitet). Tirsdag den 22. november klokken 19-21 i Øster Velling Forsamlingshus, Albæk Forsamlingshus og på Randers Bibliotek. I din smartphone i lommen og din bærbare computer ligger resultaterne af mange års datalogisk forskning. Men hvordan forsker man i datalogi? (Fri entré)

Bankospil. Tirsdag 22. november klokken 19-21.30 i Asferg Forsamlingshus.

Klimatilpasning i Randers Kommune. Tirsdag 22. november klokken 19 i Voruphuset. Mia Rix, projektleder for Klimabåndet i Randers Kommune, fortæller om sit arbejde med klimatilpasning. (Fri entré)

Strikkeworkshop: Strik dit eget julepynt. Tirsdag 22. november klokken 19 i Underværket. Kristina Ginnerup, der er indehaver af strikkehjørnet i Mariager, kommer forbi Underværket, når vi skal strikke vores eget julepynt. (Entré)

Onsdagskaffe. Onsdag 23. november klokken 10-11 i Essenbæk Sognehus.

Lev livet godt og bæredygtigt. Onsdag 23. november klokken 10-12 ved FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord.

Højskoledage. Onsdag 23. november klokken 10.30 ved Sct. Clemens Højskoleforening. Hanne Korzen, sprogforsker og underviser i fransk på CBS: ’Vort modersmål er dejligt - og dansk kan noget helt særligt’. (Entré)

Fællesspisning og hygge. Onsdag 23. november klokken 12-14 i Ulvehøjhallens cafeteria. Tilmelding til en af kommunens frivilligguider.

Nørkleklub. Onsdag 23. november klokken 14.30 i Johanneskirken. Kom og vær kreativ eller få hjælp af Nørklerne. For alle, der har lyst til hyggeligt samvær.

Hækleworkshop og foredrag med Rose Svane. Onsdag 23. november klokken 16.30 i Underværket. Du får plads til hækleworkshop med Rose Svane og billet til foredraget. Derudover får du hendes bog og lidt garn. (Entré)

Tapas-kager. Onsdag 23. november klokken 17.30-21 på Vestervangsskolen. På dette kagekursus vil vi lave lækre klassiske kager i tapasstørrelse. Vi vil arbejde med udtryk og finish, så vi får en masse små flotte og ens kager til festlige lejligheder. Arrangør: AOF Randers.

Foredrag: Os og dem. Onsdag 23. november klokken 19-21 på Randers Bibliotek. Vincent Hendricks går med udgangspunkt i sin bog ’Os og dem’ ind i tidens offentlige debat om identitetspolitik, krænkelseskultur og politisk korrekthed. Ofte ender diskussionerne i et polariseret os mod dem; mændene imod kvinderne. (Fri entré). Arrangør: FOF Randers-Favrskov-Mariagerfjord.