Fredslys i Randers
gs
Nu er det snart jul, og det betyder Sct. Georgs Gildet i Randers modtager Fredslyset igen i år. Det sker onsdag 23. november i gildehuset i Møllestræde, hvor alle er velkomne til at medbringe eget lys, der vil blive tændt med flammen fra det oprindelige fredslys.
Sct. Georgs Gildet har modtaget Fredslyset siden 1997 - dog ikke i 2020 på grund af corona.
Gildebrødrene bringer lyset ud til kirker i Randers, der tænder alterlysene med flammen fra Fredslyset første eller anden søndag i advent.
Der bliver også sendt en aflægger af flammen til Hospice Djursland, Perron 4, arrest i Randers og loger.