Adventskoncert i Hørning Kirke
Julen banker på døren, og derfor får Hørning Kirke besøg af Randers Bykor i begyndelsen af december.
Ved koncerten kan du høre kendte og traditionelle julesange, men også sange af mindre kendte komponister – selvfølgelig med julen i centrum.
Randers Bykor er et blandet kor på cirka 40 personer med otte til ti sangere på hver af de fire stemmegrupper. Koret holder koncerter i lokale by- og landsbykirker og medvirker hvert år i Randersugen med en formiddagskoncert i Sct. Mortens kirke, samt synger julen ind på Kulturhuset sammen med byens mange kor den sidste lørdag inden jul.
Koret har også igennem mange år samarbejdet med Randers Kammerorkester og symfoniorkestrene i både Aarhus og Aalborg ved opførelser af større kor- og orkesterværker.
Der er gratis entré til koncerten den onsdag 7. december.