Fortsæt til indhold

Kom VM i fodbold på storskærm i Voldum-Hallen

Kultur og byliv
gs

NVUI fodbold arrangerer i samarbejde med Voldum-Hallen byens største fodboldfest. Det sker lørdag 26. november. Dørene (og baren) åbner kl. 11, hvor kampen Tunesien-Australien kører over storskærmen, efterfulgt af Polen - Saudi Arabien kl. 14, og så selvfølgelig hovedkampen Danmark-Frankrig kl. 17.

Det hele bliver vist på Favrskovs største skærm på 35 kvadratmeter.

Sideløbende med fodbolden bliver der stort legeland med hoppepuder, Tarzanbane, bordtennis og meget meget mere, så der også er noget for dem, der ikke kan sidde stille så længe.

Arrangørerne håber på, at byens børn – og gerne også de voksne- vil bidrage med noget pynt til at gøre hallen VM klar. De har hørt, at skolen og børnehaven er i fuld gang med produktionen.

I disse trange energi-krise tider, har arrangørerne besluttet, at alt overskud går til Voldum-Hallens drift.

Når Danmark møder Australien onsdag 30. november kl. 16 vises kampen på en mindre skærm i multisalen/Cafeen. Nærmere info følger på Facebook. Vi er selvfølgelig også klar, NÅR vi går videre, lyder det optimistisk fra arrangørerne.

Der er fri entre for alle.