Sidste drop-in-salsa før jul
ceb
Alle kan få en livsbekræftende danseoplevelse torsdag 24. november på Tante Olga til drop-in-salsa. Kom og lær de sensuelle salsatrin, hvor alle kan være med - der startes helt fra bunden og bygges stille op. Det kræver ingen forudgående erfaring eller forudsætninger for at deltage.
Den erfarne Trine Rosenberg Rasmussen giver en hurtig og nem introduktion til de latinamerikanske trin, så du lynhurtigt kan begå dig på dansegulvet. Med et pædagogisk touch og professionelle indstilling til salsaens væsen evner hun at gøre undervisningen til en leg.
Efter undervisningen er der ”fri dans”, så du rigtig kan få afprøvet dansetrinene.