Fortsæt til indhold

Fortællecafe med et stænk af jul

Kultur og byliv

Tirsdag 6. december kl. 19.30 løber årets sidste Fortællecafé af stablen. Her vil fire stærke, lokale stemmer levere mere eller mindre ”julede fortællinger”. Det fremgår af en pressemeddelelse.

De fire fortællere er Neel Holm, Birgitte Malmros, Lene Skovhus Haunstrup og Inger Lodberg, som alle vil kildre gæsternes ører med alt godt fra fortællingens forunderlige verden.

Endelig kan den traditionsrige afsyngelse af julesangen ”Hvad skal fruen til middag ha’ den første juledag?” få lov at lyde.

Musikerne Thøger Johansen og Claus Breiner sørger for musikalske improvisationer mellem fortællingerne. Værter er Lene Skovhus Haunstrup og Anna Grethe Bech.

Sidst på aftenen er der åben scene for gæster med korte historier.

Fortællecaféen foregår på Anna Grethe Bechs private adresse i Molsgade 1, Aarhus C.