Fortsæt til indhold

Koncert der går under huden

Pavillonen er 8. december ramme om koncert med tre skønne sangskrivere, der har noget på hjerte.

Kultur og byliv
gs

’Under huden koncert’ er en koncert, der i sin helhed går under huden på publikum. Musikken og teksterne springer ud fra situationer der går under huden. Formidlingen på aftenen går under huden på publikum og fortællingerne bag går under huden. Glæd dig til en stærk og intens aften, lyder det i en pressemeddelelse fra Pavillonen, der 8. december kl. 20 er ramme om netop sådan en koncert.

Aftenens tre sangere er Anders Gantriis, Lalou og Nanna Larsen

Anders Gantriis er dansk singer songwriter, der skriver om livet. Det, han oplever på egen krop og det han ser andre gøre, bliver lavet om til eftertænksomme sange.

Rørt og løftet

Dansk/tyske sanger og pianist Steffie Kristensen (aka Lalou) skriver musik indenfor genren pop/jazz/world. Teksterne omhandler ofte portrætter af mennesker, hvis historier er druknet i mediernes overvældende informationsstrøm.

Nanna Larsen bevæger sig indenfor singersongwriter/folk. ”Nanna Larsen synger med hjertet i hænderne” skrev Gaffa om stemmen, der udvider rummet. Sangeren og sangskriveren har blandt andet turneret i USA og er inspireret af musikscenen i Nashville. Nanna Larsen (voc/gui) spiller sine melodiske sange med stort nærvær og du vil blive både rørt, løftet og grine i hendes gode selskab. Hun har udgivet tre albums i eget navn og haft 17 singler på DR’s Radiokanaler.

»Mit første album handlede specifikt om at vokse op i skyggen af en alkoholiker i en dysfunktionel familie. Utrygheden blev til angst og depression i mig. Jeg bruger sangene til at sætte musik og ord på de mange tanker og til at forbinde mig med verden omkring mig. Jeg glæder mig meget til at spille og være med til at skabe et trygt rum af fællesskab, hvor der er plads til alle,« fortæller hun.