Fortsæt til indhold

Juleløb i Mols Bjerge

Kultur og byliv
gs

Der er garanti for ømme ben og høj puls, når der 10. december kl. 10 er juleløb i Mols Bjerge.

Turen er på 10 km - en light rute på 7.

»Vi skal en tur ned i Tinghulen og på toppen af Tre Høje. Vi skal igennem store dele af smukke Mols bjerge,« fortæller arrangørerne i en pressemeddelelse.

Alle kan deltage, også dem der gerne vil gå det meste af vejen.

Ruten er markeret og der er både hurtige løbere, knap så hurtige løbere, tvungne teenagere og børn med.

Kl. 10 er der opvarmning fem minutter til julemusik og derefter sættes løbet i gang. I mål venter varm kakao og æbleskiver/vafler.

Start og mål er ved Daaleren, Lyngevej 35, i Knebel, hvor der også er parkering.

Det er gratis at deltage.

Tilmelding gerne på facebook eller instagram eller skriv en sms på 60125410 eller en mail til anlaegsgartnercaspermunk@gmail.com.

Kakao og æbleskiver er sponsoreret af Dagli Brugsen Tved.