Live rollespil i Bjedstrup
Fafner Rollespil tager hul på ny sæson søndag 12. januar
Bjedstrup Søndag 12. januar er det igen tid til et magisk rendevouz i i skoven ved Bjedstrup Skole, når Fafner rollespil tager hul på en ny sæson. Her fortsætter rollespillet om de fire byer i det lille sagnkongedømme Niebelungen.
Liverollespil er et totalteater uden manuskript eller faste replikker, men med masser af fantasi og masser af frisk luft og motion. Hos Fafner kan alle være med, dog anbefales det at børn under ni år følges med voksne, da det godt kan være lidt skræmmende med både drager og trolde i skoven.
Forrygende rollespil
"Vi har spillet vores Niebelungen univers i et par år nu, og det har været en succes. Der er alt det, der skal være i et godt rollespil, nemlig magi, heltemod, intriger og magtkampe. Der er mange meget engagerede voksne med, og det er med til at sikre, at alle børn og voksne har en forrygende dag - hver gang," fortæller Johan Harding Sørensen, der er formand for Fafner.
Fafner er en forening for rolle spil i bred forstand, der mødes den anden søndag i hver måned fra kl. 11 til kl. 16. Her er der både levende rollespils kampanger som Niebelungen, oneshot spil som Quaratine Europe, værksteder for at lave våben og udstyr, bordrollespil og brætspil.
Fafner Rollespil har klublokaler ved Bjedstrup Skole. Læs mere om foreningens arrangementer på hjemmesiden fafnerrollespil.dk eller på foreningens facebook side.
bo