Vores tatoveringer sladrer
På Kvindemuseet kan man høre, hvad tatoveringer fortæller om vores kultur - og se dem blive til
Aarhus For 100 år siden var tatoveringer en sag for sømænd. I dag har 15 procent af danskerne ifølge Lægeforeningen udsmykket deres kroppe med de permanente tegninger. Faktisk er flest kvinder tatoverede, og hver fjerde med en tusse er under 30 år.
Tatoveringerne er altså blevet et udbredt fænomen i vores kultur. Det oplever blandt andre Anders Grandt, der er tatovør og ejer af Grisk Tattoo Klub. Han er selv tatoveret over hele kroppen, nogle steder i to lag, og han udfører et hav af tatoveringer på sine kunder.
Tusser er ikke statiske
Da avisen kigger forbi hans værksted, som er en del af Grisk i Æggepakkeriet ved Godsbanen, er han i gang med en klassisk sømandstatovering: Et hjerte med en pil og ordet 'mor'. Manden, der lægger overarm til, får også en rød kyssemund på skulderen og en rød tekst ind imellem en række af andre tatoveringer på brystet.
Sømandshjertet har han valgt for at gøre sin mor glad. Der står også 'Family first' på hans bryst, og det var hans første tatovering.
"Jeg var kun 17 år, da jeg fik den lavet, og min mor var ikke begejstret. Men da hun så, hvad der stod, blev hun glad," siger han, der har fået mange motiver tilføjet siden.
Anders Grandt forklarer, at han har flere kunder, der ligger på briksen i timevis og får lavet mange eller store tatoveringer. Det er slet ikke usædvanligt.
"En tatovering er ikke statisk, man kan blive ved med at arbejde på den og lave den om, så den måske passer bedre til dig i dag, end da du fik den lavet," fortsætter han.
Tatoveringer fortæller
Tatovøren oplever, at nogle motiver har deres storhedstid i en periode, uden at det er helt klart hvorfor.
"Lige nu vil mange af en eller anden grund gerne have tatoveret løver, for nogle år siden var det stort med ure. Og så er der jo til alle tider de kendte og evigt populære symboler som hjerter, kors og navne på folks kære," forklarer Anders Grandt.
Man kan opleve hans håndværk ved et arrangement på Kvindemuseet, hvor lektor i nordisk sprog og litteratur, Dorthe Refslund Christensen, fortæller om tatoveringens kulturhistorie.